Mandag d. 13.3.17. Til bjergene og Munduk.
Der var stor aktivitet denne morgen blandt fiskerne, det så ud til at fangsten havde været god. Flere fra hotellet var nede ved en fiskerbåd og få fisk med hjem. Det var især makreller, der var fanget denne morgen. Ude på havet var der tæt af fiskerbåde langs hele horisonten.
Vi fik sagt farvel til det personale, der havde hilst os så hjertelig velkommen for mere end en uge siden, og vi fik lukket vore kufferter. Frankie fra cafeen ved siden af, var klar til at køre os op i bjergene, efter mange, fine dage ved stranden.
Turen gik fint og der var ikke meget trafik det første stykke vej, men da vi kom op mod Lovina, tog trafikken til, knallerter suste rundt alle vegne, som en flok myrer, og i nogle af småbyerne hang skoleeleverne omkring snackboderne.
Snart gik det op i bjergene ad nogle små snoede veje, hvor rismarkerne lå i terrassen ned ad bjergsiderne, og ved middagstid var vi i den lille by Munduk i 650 meters højde. Det betyder, at temperaturen falder nogle få grader, men det er også i orden med 27 grader i stedet for 32 grader.
Vi blev indlogeret på første sal i et dejligt værelse på hotel Lesong med udsigt lige ud i et par palmetoppe og en forrygende udsigt videre ud over risterrasserne, hvor de hvide Ibis med orange halse stod og ventede på at få en frø til frokost. Længere ude lå bjergene og fjernt ude i vest kunne vi se et stykke strand. Det er et lille hotel med 4 værelser og en restaurant.
Sidst på eftermiddagen gik vi op til den lille by Gesing. Der skulle være en lille sti ned igen, men en mand fortalte os, at den var meget stejl, så vi hoppede bag på hans og hans søns knallerter, og suste ned gennem hårnålesvingene som bagsædepassagerer, de skulle alligevel den vej ned. Kort efter at vi var hjemme, kom der en regnbyge, så det var heldigt med et lift tilbage.