Torsdag d. 16.3.17. Afsted til Ubud.

Efter morgenmaden blev vore kufferter lukket, og slæbt op til bilen. Da Niels betalte for hotellet, fik han en lille pose af familiens hjemmeavlede nelliker i afskedsgave. Så gik det mod Ubud, dog med et par stop undervejs.

Da vi kom til Tvillingesøerne, Danau Tamblingan og Danau Buyan, gjorde vi holdt, og så på den fantastiske udsigt, med de store vulkaner i baggrunden og et tempel nede ved søbredden. I området dyrkes der mange grønsager og blomster. Store områder er beplantet med blå hortensia, og store gule tagetes. Der er også mange blomstrende julestjernetræer, og i et skovområde var der mange aber i vejkanten.

          Her må man ikke gå med bare tæer

Turen gik videre til botanisk have, der dækker et kæmpestort areal med 650 forskellige træsorter, og 450 forskellige orkideer, dog var der ikke ret mange, der var i blomst nu. Et voldsomt regnvejr, der havde været på Bali i januar, havde ødelagt en del af parken, fordi vandmasserne havde revet mange ting med sig. Men bortset fra dette, var hele området meget velholdt. Vi så drivhuset med kaktusser fra hele verden, orkideparken og det store område med kæmpestore bambus. 

Så gik det videre og snart var vi ved alle de grønne rismarker rundt om Ubud, men et sted var der sket et uheld med en lastbil, der havde tabt det halve af sit læs med cementposer, så den måtte lige på ret køl, før der var var farbar vejbane i et spor.

Da vi kom til Keliki, kørte vi forbi den unge skrædder, der havde syet blondebluse til Grethe. Den var blevet færdig og passede perfekt. Det ville hun have 37 kr. for, hvilket vi mente, var ganske rimeligt.

Så var det kun at køre rundt om hjørnet, og vi blev atter indlogeret på Hotel Alam Saris værelse Flamboyan.

Da vi havde vekslet nogle penge, gik vi ud for at bruge dem. Vi startede med en Frappe på taget af den italienske restaurant Blackbeach, medens solen var på vej ned, og de fire fra Fredericia lettede med Singapore Airlines fra København. Vi brugte aftenen på lidt indkøb og noget aftensmad, inden vi gik op til paladset, hvor vores taxa kom lige efter, og turen gik hjem til Alem Sari i den stjerneklart nat. Et sted på den smalle vej måtte der lempes lidt, da en stor lastbil kom imod os, og vi skulle passere hinanden. Vandingskanalen til rismarkerne løb på begge sider af vejen, og dem skulle vi jo helst ikke havne nede i.