Søndag d. 19.3.17. Sommerfugle, templer og tropeskylle.

Søndag d. 19.3.17. Sommerfugle, templer og tropeskylle.

21. marts 2017 Slået fra Af gretheogniels
Vulkanen stod flot og klart uden for vinduet, da vi vågnede. Efter morgenmaden kom Deva, han havde tilbudt at køre for os hele dagen uden betaling, det var jo flot, og samtidig er han en utrolig god guide, han kan fortælle noget om alt, som vi passerer. 

Vi startede med at køre op til sommerfugleparken i Tabanan, hvor vi gik rundt mellem de flotte flagrende sommerfugle. Et sted var vi inde og se de mange pupper, der skulle udklækkes. Dem der blev udklækket i løbet af dagen, blev lukket ud til de andre sidst på dagen. Alle fik lov at have en fin sommerfugle siddende på hånden. Et andet sted var der nogle vandrende blade, vandrende pinde og kæmpebiller, som også måtte kravle rundt på os. Især de vandrende pinde var store.

Turen fortsatte op i bjergene til ca 1250 meters højde, hvor vi skulle gå en tur gennem de flotte, grønne rismarker i Badan Pengelola. Det smådryppede lidt, og da det var ved at være frokosttid, blev vi enige om at spise frokost, inden vi gik tur. Knap var vi kommet ind i restauranten, før guderne lukkede op for vandhanerne på fuld kraft. Restauranten var et tag på pæle, med en vandkanal hele vejen rundt. Udenfor denne var der rismarker til alle sider. Vandet trommede mod bliktaget over restauranten. Det stod ned i skyller, og som Ludvig sagde: “Vi er nødt til at råbe, for at vi kan høre hinanden”. Vi fik noget mad, og spiste i tørvejr, medens vi så på dem, der havde været ude i rismarkerne og nu vendte hjemover i regnen. Det varede ikke længe, før vejen lignede en rivende flod, det er utrolige mængder vand, der kommer ned. Vi blev hurtigt enige om, at vi ikke behøvede at gå ude i rismarkerne. Vi kunne godt nyde det grønne syn fra det bord, som vi sad ved under restaurantens beskyttende tag. 

Vi kom ind i bilen under en paraply, og kørte videre mod templet Pura Ulun Danu Beratan, der ligger smukt ude i en lille sø. Efterhånden stilnede regnen af, og da vi kom ned til templet, var det tørvejr. Vi gik rundt i den velholdte park og så det lille fine tempel. Den regn, der havde været tirsdag, og som vi blev fanget af uden i junglen, havde lavet ret meget ravage her i området ved søen. På de stejle sider, på den anden side af søen, var der sket adskillige store jordskred, og en lille flod havde revet et stort område med sig ved siden af templet.
Vi så også de flyvende hunde, der blev fodret med papaya. Man kunne blive fotograferet medens man stod med dem, men det havde Ludvig ikke helt mod på.
Så var det tid at vende bilen hjemover, og da vi var hjemme ved hotellet, fik vi et spil Uno i sofaen, inden vi spiste.
Lige da vi var kommet op til vore huse, blev der igen åbnet for himlens vandhaner. Et par, der havde fået dækket op ved det lille tempel til Honeymoondinner, måtte skyndsomt trække ned i restauranten.