Onsdag d. 22.3.17. Jordskælv og Vandpaladset.

Vi vågnede brat ved at det hele pludselig rystede, vores himmelseng svingede frem og tilbage nogle gange, og så var vi i løb ned ad trappen i nattøj, og videre til Mads og Alice’ lejlighed. De var også vågnet ved rystelserne, og havde lige fået vækket Ludvig og Ebbe, og var på vej ud. Vi satte os i en lille pavillon udenfor, og sundede os. Heldigvis kom der ikke flere rystelser, så efter nogen tid vovede vi os indenfor og fik noget tøj på, og fik noget morgenmad. Senere sagde den australske hotelejer, at han havde oplevet det flere gange, men han blev stadig lidt forskrækket hver gang. Skælvets centrum lå i havet ud for Bali, og i hovedstaden var det blevet målt til styrke 5,5.

Vi havde aftalt med en chauffør, at han ville køre os til de to vandpaladser Tirtagangga og Taman Ujung. Vejen derop gik ad nogle små veje, gennem små landsbyer, og mange rismarker. Et sted havde jordskælvet hævet et stykke af asfalten ca 5 cm op midt på vejen, og der var flere knæk på tværs af vejen.

I Tirtagangga vandpalads, havde Ludvig og Ebbe stor fornøjelse af, at gå rundt på de mange sten, der lå i vandet, samtidig med, at de fodrede de store karper, der stak hovedet op overalt, når de smed fiskefoder ud til dem. Det er et fint lille sted med søer, vandløb, broer, gangstier og fine blomster. Det er bygget af en fyrste, der ville have et rart sted, og det stod færdig i 1948.

Lige i nærheden fik vi noget frokost på en restaurant, der næsten også var et vandpalads. Pavillonerne, som man kunne sidde og spise i, lå mellem fiskedamme, og man kunne gå ad små broer imellem dem. Da vi var færdige med at spise, smed servitricen børnenes spaghettirester ud til fiskene, det var meget populært.

Vi fortsatte til det andet vandpalads, Taman Ujung, hvor vi startede med indkøb af fiskefoder, så fiskene kunne fodres af. I en af søerne kunne man leje en plastikpedalbåd, Ludvig og Ebbe valgte en grøn søløve. Så måtte Mads igang med at trampe i pedalerne, han blev dog hjulpet af Ludvig. På tilbagevejen løb Ludvig og Ebbe om kap ad de små stier. Utrolig energi, de udviser i varmen, men kinderne var også røde, da vi kom tilbage til bilen.

Så blev kursen sat hjemover. Der er altid en ceremoni et sted. Idag kom vi igennem en landsby, hvor alle var i sarong og blondebluser, og gik med offerkurve. De var på vej til templet, hvor ceremonien skulle være.