1. Pitstop København.
Mandag d. 12.2.2018.
1. Pitstop København.
Idag ringede vækkeuret kl. 3.45. Normalt ringer vækkeuret slet ikke. Vi var dog vågnet før, det ringede. Var vi nervøse for de to døgns rejse, som ventede på os, inden vi kunne sætte fødderne på New Zealands jord, et sted der langt nede i nærheden af Antarktis? De to sorte kufferter var pakket og vejet, og stod parat i bryggerset. Vejret var mørkt og blæsende, og i det lille øjeblik, hvor bilen stod parkeret udenfor døren, kom der en lille isslagsbyge forbi, og mindede os om, at det er vinter på den nordlige halvkugle, men der langt nede syd for ækvator på den sydlige halvkugle, hvor vi er på vej til, er der sommer nu.
Vi havde god tid, og fik lukket huset af, inden vi kl. 5.45 satte kursen mod Sønderborg til det første morgenfly, medens Danfoss’ morgentrafik og saltbilen kørte nordover.
I Sønderborg kunne Christa og AlsieExpress kun checke os ind til København, så vi måtte på den igen, når vi kom derover. Så startede den lange rejse i det første fly af fem. Ruten klares med AlsieExpress, Emiraterne og Qantas, via Sønderborg, København, Dubai, Singapore, Brisbane og Christchurch, inden vi igen finder en seng at sove i, og vore kufferter forhåbentlig har fundet den samme vej helt alene.
Da vi kom ud af Sønderborgflyet, stod Elkes Lene og hilste på, hun havde været hjemme på weekend og set os i flyet, så vi fik en lille sludder, medens vi gik gennem lufthavnen. Hyggeligt.
I København måtte vi vente nogle timer, før Emiraterne lukkede op for checkin. Vi var tidligt i København, da AirAlsia på grund af vinterferien havde aflyst formiddagsflyet. Det var en større operation, at få os checket ind helt til New Zealand, og det endte da også med, at det kun var vore kufferter, der kunne komme helt derud, vi måtte lige selv sørge for at finde nogle boardingkort i Brisbane, når vi engang nåede dertil.
Da vi var kommet igennem Security og paskontrol, gik vi ind i en ny lounge, som Niels havde fundet. Her fik vi lidt frokost og en kop the, inden vi gik ud til Emiraternes kæmpefly, A 380, til ca. 500 passagerer. Vi havde pladser bagest i flyet, så vi kom først ombord.
Da vi havde fået os indrettet på de små kvadratcentimeter, der både indeholder spisebord, fjernsyn, fjernbetjening, højtaler, kopholder, knag til at hænge tasken på, “litteratur”, og festmiddag med rødvin og andet, fik vi en lille lur, inden der kom drinks og snacks, og vi begyndte på en af deres mange, mange film, inden middagen blev serveret med 1000 km i timen og i 39000 fods højde. Vi så The Son of Bigfoot og Snemanden af Jo Nesbø.
På et tidspunkt under middagen, så Niels en meddelelse på flyskærmen om at der var 58 minutter til bøn. Emiraterne fra Dubai er nok mere religiøst orienteret end Alsie Express fra Sønderborg.