Antarktis og Stillehavet.
Torsdag d. 15.2.2018.
Antarktis og Stillehavet.
Natten havde budt på et par vågne timer, men vi var faldet i søvn igen og vågnede så normalt ved syv-tiden, så vi har besluttet, at tidsforskellen er på plads.
Efter tidlig morgenmad på terrassen, havde værtinden tilbudt at køre os ind til lufthavnen, så vi kunne få hentet vores lejebil. Det var hurtigt og nemt klaret af en flink ung, rødhåret fyr, og snart kunne vi starte den meget blå Toyota og køre ud i New Zealands venstrekørsel.
Lige ved lufthavnen ligger der et stort antarktisk forskningscenter, Antarktis ligger jo lige rundt om hjørnet. I lufthavnen holdt der to store transportfly fra US Army, som forskerne bruger til at flyve forsyninger til forskellige forskningsstationer på Antarktis. Ved dette forskningscenter ligger International Antarctic Center, hvor man på en populær måde kan se og lære forskellige ting om Antarktis. Et besøg her passede lige til os idag, så vi startede med at sætte os på terrassen i solen og få lidt frokost med sushi og en dosai lignende rulle med oksekød og revet gulerod, inden vi gik på opdagelse i isens verden.
Vi startede med at tage med et af de bæltekøretøjer, som kører rundt dernede på det frosne land. Vi sad spændt fast og holdt desuden fast i stropperne i loftet. Der var lavet en bane, således at man fornemmede, hvorledes det var køre ud over isens revner og ujævnheder, heldigvis overlevede vi alle.
Udstillingen var ret spændende og godt lavet. Man kom ind i et koldt rum, hvor de sendte sne og blæst ud, et sted så koldt, at der hang vintertøj til at tage på, da temperaturen kom ned til minus 18 grader og stormvejr. I et bassin svømmede pingvinerne rundt, og udenfor lå nogle blåøjede huskeys slædehunde, som man kunne klappe lidt på. Et sted var en film med en helikoptertur over et flot område. Et andet sted var der en 4D film med bl.a. en sejltur mellem isbjergene. Den fjerde dimension foregik i sædet, hvor en sæl viftede os på benene en gang imellem, sædet bumpede tungt, når vi ramte en stor bølge, og bølgen sprøjtede vand ind over os. Vi blev også spyttet i hovedet af både en sæl og en fugl. Det var meget sjovt og lærerigt lavet.
Fra Antarktis kørte vi ud til Stillehavet, der skyller ind og larmer på samme måde som Vesterhavet. De opskyllede muslingeskaller er dog anderledes kraftige, og tangen er voldsom stor og kraftig, det føles og ser ud som brune cykelslanger. Vi gik en tur langs havet i det dejlige solskin, og lidt længere inde mod byen, fik vi en is, medens vi så på bølgerne.
Niels havde på GPS fundet en parkeringsplads inde ved Christchurch cathedral. Da vi kom derind, var der en del vejarbejde, så vi fandt en anden parkering lige i nærheden Centrum af Christchurch er stadig meget præget af de to store jordskælv i 2010 og 2011. Der er store huller i bebyggelsen, hvor der tidligere lå store, fine og gamle bygninger. De er helt væk nu, kun ruinerne af chatedralen stå der. Der er lavet en del midlertidig udsmykning, for at dække over de store skader, hvor 186 mennesker omkom.
Ved aftenstid fandt vi ind på Chong’s chinese restaurant, hvor der kun var kinesiske gæster ved store runde borde, og i sædvanlig højtråbende stil, men det var sjovt og hyggeligt. I aftensolen fandt vi tilbage til bilen og kørte hjem til en kop the i solen på terrassen.
Om morgenen havde vi læst, at prins Henrik var død. Torsdags Politikken har på deres forsiden et digt af prins Henrik i forbindelse med hans død d. 13.2.18. Det tog vi til os og vores aktuelle livsform i en hyldest til prins Henrik:
Min bagage dufter af lykke
Den blæser smerten et stykke.
Ud i det grønne
Ud i det blå
Vil jeg let om hjertet gå.
“Frihjulet” af Prins Henrik.