Cyklonen Gita.

Tirsdag d. 20.2.2018.
Dagen startede med regnvejr. Efter morgenmaden, blev bilen pakket, og vi startede med at køre ned ad gaden til jademandens butik. Grethe fandt et fint lille halssmykke af jade fra New Zealand, der er en del jade i undergrunden her på Westcost. Damen i butikken spurgte, om vi havde sikret os forsyninger af vand m.m. Da vi var lidt uforstående overfor dette, fortalte hun, at en cyklon var på vej ind over den sydlige del af nordøen og den nordlige del af sydøen, og det er jo lige der, hvor vi er. 

Da hun hørte, at vi var på vej til Westport, frarådede hun os dette på kraftigste, og anbefalede, at vi blev i Hokitika. Da vi havde fået handlet det, som vi havde planlagt, plus lidt ekstra vand, kørte vi på turistkontoret, for at høre om den aktuelle situation. Her blev vi frarådet at køre ad kystvejen, men turistdamen mente godt, at vi kunne køre ad indlandsvejen, så det besluttede vi.

Turen gik godt, selv om det piskede ned med regn, det meste af vejen. Vi kørte gennem nogle flotte områder med skov og bjerge, og det sidste stykke gik langs med floden Buller igennem den meget flotte Buller Gorge. Da vi næsten var i Westport, begyndte det rigtigt at blæse, men vi fandt hurtigt Buller Bridge Motel, hvor vi havde reserveret et dejligt værelse. 

I receptionen fik vi foruden nøglen, udleveret en flaske nødvand og en lille lommelygte, i tilfælde af at strømmen gik. Receptionsdamen ville så komme forbi med varmt vand, hvis vi fik brug for det. I avisen kunne vi se, at campere og lignende blev kraftigt advaret mod at være ude ved kysten, og dem der lå i telte, skulle passe på træer, der kunne vælte. Så der var rigtig gjort forberedelser til cyklonens komme.

Vi fik tømt bilen, og lavede en kop varm kakao, som vi også havde gjort for mere end 30 år siden i Madras, da en cyklon også kom forbi der. Imedens tog stormen til udenfor vinduerne, en palme svajede voldsomt, og palmegrenene blæste så meget, at det er forunderligt, at de ikke blæser af.

Medens stormen susede og tog på vej, vovede Niels sig ud og fandt et supermarked, hvor han købte ind til aftensmad, medens butiksbestyrer fyldte hylderne op med vand, som åbenbart var blevet tømt ud en gang. Andre kunder stod med bekymrede miner og drøftede vejrsituationen. I byen kørte brandbiler rundt med blinkende lys på taget, måske er der nedfaldne ledninger, som de prøver at klare. Der gik netop en advarsel ind på vores tlf. om man skal finde et sikkert opholdssted. For lidt siden kom værtinden forbi, og fortalte, at der var kommet en advarsel, så vi må ikke tage ud i aften, og sirenen har lige lydt for lidt siden. Godt vi er kommet sikkert frem til vores lille logi. Efter oplysninger fra nyhederne går cyklonens øje i land her ved Westport om få timer, d.v.s. ca kl. 20.30 lokal tid. Den er døbt Gita, og er startet oppe ved Tongaøerne, hvor den havde været den voldsomste, som er målt der nogensinde, men den er faldet af, på vej her ned til New Zealand.

Niels lavede middag, som bestod af dampede grønne muslinger, hummer, marinerede rejer på spyd og kold hvidvin. Desserten var blåbærmuffins. Herlig middag på en cyklon-aften, hvor vi ikke ved, om strømmen går.

Men vi led ingen nød og lod stormen suse om huset, medens vi hyggede os indendøre. Efter at vi var gået i seng, lød sirenerne igen, men alt var vel hos os.