Blå hav og himmel, fugle og sæler.

Torsdag d. 22.2.2018.
Sol fra morgenstunden, og efter morgenmaden og booking af vort næste bosted i Nelson, startede dagen med et besøg turistbureauet, hvor vi fik booket en sejltur med vandretur i Tasman Nationalpark på lørdag. Vi så også lige det lille fine kulmuseum hos turistbureauet, det gav svar på nogle ubesvarede spørgsmål fra besøget i den gamle kulmineby dagen før

Så gik det ad kystvejen sydover. Vi skulle have været denne vej, da cyklonen hang og truede onsdag langt ude i vest. Men nu var vejret flot med knaldblå himmel og hav til højre og grønne bjerge til venstre. Det gik ad den flotte kystvej med mange hårnålesving, og mange behov for at stoppe og beundre de fabelagtige udsigter ud over klipper, strande og hav.

Ved Mitchells’ Gully Gold Mine gjorde vi holdt og gik turen gennem junglen langs med det gamle tipvognespor, hvor sand med guldstøv havde været fragtet fra de håbefulde guldgraveres udhuggede gange. Flere steder i de udhuggede gange var Niels sikker på, at der var en guldåre, som han lige skulle kradse i, måske kom der lidt guld med hjem under neglene, men det er sikkert ikke nok til at betale en flybillet til New Zealand.

Turen fortsatte til de meget specielle klipper, Pancake Rocks i Punakaiki. Det er dannet for tusinder af år siden og ligger ud mod havet i stabler af sten, som har fået sammenligningen med stablede pandekager. Vi gik ad den fornemme sti rundt langs klipperne, sammen med massevis af andre turister. 

På en bænk med flot udsigt til New Zealands højeste bjerg, Mount Cook på 3764 meter, hvor sneen lå kridhvid på toppen mod den knaldblå himmel, spiste vi vores frokost, og sluttede med dejlige friske blommer.

Ved Tauranga Bay gik vi ad en fin sti ud langs kysten til New Zealands største sælkoloni med de store Big Bull seals. Lige nu var det tiden med mange unger. Ungerne hoppede rundt på klipperne, af og til på nogle halsbrækkende måder, og de røg da også i vandet ind imellem. En sælmor lå i solen med sin diende unge, det så meget hyggelig ud. På vej derud mødte vi en af de brune Weka fugle, den var meget tillidsfuld, og kom helt hen til Niels. Da vi kom tilbage til parkeringspladsen, gik der tre andre rundt deroppe, så fotografen havde meget travlt.

På tilbagevejen gik vi en tur ud ad den brede strand med det grå sand. En flok måger med røde næb og fødder var meget glade for det brød, som vi havde med. Men de tre sorte oystercatcher fugle med de røde ben og det røde næb, var ikke interesseret i gammelt toastbrød. Fuglene her på egnen synes at være glade for de røde næb og fødder, flot ser det også ud.

Solen var ved at gå ned, så det gik tilbage til Westport og supermarkedet New World, hvor vi købte laksefrikadeller og spinattærte til aftensmad. Niels har endda fået et rabatkort til New World, så vi er med på deres rabattilbud. Vi har jo køkken i vores lille bolig, så det er nemt at lune noget færdigmad.

Dagen sluttede med et glas rødvin på terrassen udenfor vores værelse, hvor solen farvede aftenhimlen gul og rød med turkis himmel imellem, inden vi rykkede ind til kokkens middag, men så var klokken også blevet 21.00.