Vandring og fuglesang i Marlborough Sounds.
Onsdag d. 28.2.2018.
Vejret var med spredte skyer, der hang lavt over bjergene, og både vores værtinde og bagerijomfruen sagde, at det ville klare op i løbet af dagen. Det satsede vi på, og kørte op mod en vandresti, der går op mod en bjergtop, og er en del af den lange Queen Charlotte Track.
Det var en meget flot tur opad, men mange og fine kig ned til de mange små bugter i Kenepuru Sound, hvor huse lå spredt i bushen, og småbåde forankret ude i vandet.
Herude kalder de lokale de skovklædte bjergsider for bushen, selv om der visse steder er endda meget høje træer. Hvad der er forskel på en skov, en jungle og en bush, kan vi ikke rigtig finde ud af. Fyrretræerne får os til at tænke på skoven ved sommerhuset, kæmpebregnerne får os til at tænke på junglen på Borneo og Bali, og når de siger “Ude i bushen” tænker vi på noget afrikansk. Men ifølge de lokale er det bushen, som vi flere gange har vandret rundt i.
Medens vi vandrede op ad den stenede sti, måtte vi flere gange standse, for at se og høre de fugle, som leverede en fantastisk sang, som akkompagnement til vore skridt opad. Den fine Bellbird så og hørte vi flere gange. De sidste 900 meter gik stejlt op med skarpe hårnålesving. Da vi pustede lidt ud ca. 200 meter fra toppen, proklamerede Niels, at mange havde været 200 meter fra toppen af Mount Everest, og aldrig nået dertil. Men vi nåede toppen, hvorfra man kan se et fantastisk landskab med bjerge, øer og sunde på begge sider af den lange halvø, som vi er på.
Medens vi spiste vores frokostpakke, kom og gik skyerne, og gav os det smukkeste udsyn, som man kunne ønske sig.
På et tidspunkt kom færgen til Nordøen sejlede ud ad Queen Charlotte Sound, den skal vi med om et par dage, når vi skifter fra Sydøen til Nordøen.
En af de brune Wekafugle kom forbi, og fik nogle stykker brød. Den gik helt ind mellem benene på os, for at finde nogle efterladte krummer, utrolig at en vild fugl, der lever på en bjergskråning, er så tryg ved os.
Wekafuglen 
Turen ned gik hurtigt, og krævede ikke så mange pustepauser. Vi fortsatte ned til den lille idylleriske Mistletoe Bay, hvor der ligger en lille campingplads. Vi nød den lune eftermiddag på en bænk med herlig udsigt, inden det gik hjemover.
Niels sluttede dagen i den opvarmede jacuzzi, der ligger lidt oppe ad bjergsiden bag ved huset, inden der blev serveret en pizza fra det lokale supermarked.