På besøg i “jordens indre”.

Torsdag d. 8.3.2018.

Dagen startede med dejligt solskinsvejr, over de fjerne grønne bakker. Da morgenmaden var klaret, pakkede vi rygsækken og kørte mod Wai-O-Tapu Thermal Wonderland, der ligger ca 26 km udenfor Rotorua. 

Det er et sted, hvor der er særlig mange kratere og andre huller i jorden, hvor jordens indre kommer op, bl.a. i form af gejsere, kogende muddersøer, der bobler uafbrudt, og meget andet. På afstand kunne vi se de varme dampskyer komme op over området. Der har været vulkansk aktivitet i området i mere end 160.000 år. De vulkanske gasser producerer adskillige mineraler, der løber ud i floden og videre ud i Det tasmanske Hav. Derfor er der ingen fisk i floden. Hele området lugter som rådne æg, forårsaget af den svovlbrinte, der udskilles.

Da vi havde købt billetter, startede vi nede ved en gejser, Lady Knox geyser, hvor vi startede med at få forklaret, hvad der skete i gejseren og om området generelt. Denne gejser springer en gang i døgnet med interval på mellem 22 og 24 timer. Derfor er den nem at styre. Andre gejsere springer med intervaller på mellem 2 og 36 timer. Så er de straks meget sværere at styre. Manden, der havde introduceret os til området, hældte nu en sæbeart ned i gejseren, så overfladespændingen blev brudt, og der begyndte at boble vand op. Pludselig sprang den op med ca. 10 meter i nogle minutter. Den kan på gode dage springe op til ca. 20 meters højde. 

Fra dette show kørte vi ned for at se en boblende mudderpøl. Overalt i den lille sø sydede og boblede det hele tiden, Niels mente, at det mindede ham om, når han lavede brun sovs.

Så gik vi ud på en ca. 5 km. lang tur forbi farverige søer i grønne, gule, orange og sorte nuancer, hvor det sydede og boblede med de forskellige gasarter, der er dannet fra jordens indre, og med varme dampe, der steg op fra de varme søer. De mange småsøer lå i et frodigt skovområde, og hele området var meget velholdt og flot lavet i pagt med naturen, så det var en meget fin tur igennem et meget specielt naturfænomen.

Da vi kørte hjemover, fandt vi en lille smuk vej igennem en landskab med mange småbakker, hvor fårene havde deres dagligdag. Et sted mødte vi et par pukeko eller puple swamphens eller sultanhøns med det fine røde næb og den blå hals. Vi har set dem flere steder, men ikke så tæt på.

Sidst på dagen kørte vi ind til søen. Lige da vi var kommet ud af bilen kom der en mægtig regnskylle, og vi nåede i ly ved iscafeen, hvor vi fik en softice i dansk vaffel. Dette reklamerede de meget med.

Med igennem byens hovedgade var der spærret for biler, og der var sat mange telte op med forskellige madboder med mad fra alverdens egne og lande. Men vi havde aftensmaden derhjemme. Det var take away fra besøget på den italienske restaurant dagen før, så det var spaghetti og pizza med et glas rødvin, der blev serveret, medens vi i nabolaget kunne høre noget Scottish musik. Måske var det en Scottish danclng gruppe, men det lød mest som en ambulance, der kører længe på det samme sted.