Australien og Sydney.
Onsdag d. 14.3.2018.
Vækkeuret ringede midt om natten som planlagt. Efter en hurtig kop the og en youghurt, var vi klar til afgang i den regnfulde tidlige morgen. Hotelbilens chauffør var en hyggelig koreaner, der var glad for at bo i New Zealand, og meget morgenfrisk.
I lufthavnen fik vi checket ind, og gik op i den fredelige lounge, hvor vi fik lidt morgenmad, inden der var boarding med Quantas fly til Sydney, og de næste 3.5 timer havde vi udsigt til småskyer og blåt hav fra minipladsen på 49. række. Morgenmaden var en dejlig portion frisk frugt.
Da vi var landet fik vi både pas og bagage godkendt, og kunne gå ind i Australien, med det hele.
Her i Sydney havde vi booket et B&B værelse i Balmain, New South Wales. Værten havde fortalt, at vi først skulle tage toget ind til centrum af Sydney, og derfra en færge over til Balmain. Det gik fint, både med at få fat i et togkort, med at finde toget, komme ombord med bagagen, og ikke mindst komme af igen på den rigtige station, hvorfra færgen sejlede. Igen havde vi held med det hele og fandt den rigtige færge, kom ombord, og fik ringet til John i Balmain, for han ville hente os ved færgen i Warf.
Så sejlede vi forbi Utzons flotte hvide Opera og under den imponerende Sydney Harbour Bridge, og videre op til Balmain, hvor John ventede på os.
Vi gik lidt op ad en meget stejl vej, og lige om hjørnet lå det hus, hvor vi fik underetagen med en dejlig lille gårdhave med palmer og en dam med fine blå åkander.
Vi fik os indrettet, og så var maverne ved at rumle. Det var efterhånden mange timer siden, at vi havde fået vores morgenmad i New Zealand. Men lidt længere oppe ad gaden lå hovedgaden med en del butikker og rigtig mange cafeer, så vi fandt hurtigt et lille sted, hvor vi fik lidt frokost.
Skolefærgen lige ankommet. 
Midt på eftermiddagen gik vi ned til havnen, hvor færgen lige var kommet ind med et læs skolebørn i deres skoleuniformer, pigerne havde fine stråhatte på. Der var tæt af biler på kajen, de ventede på at hente deres børn. Det er tydeligt, at området, hvor vi bor, er i den pænere klasse. Velholdte huse, pænt store biler og dyre ting i de mange små butikker.
Når vi ser ud over vandet, kan vi se Sydneys skyline på den anden side af Sydney Harbour Bridge. Vi fortsatte gennem en park, der tidligere havde været et værft, hvor der under 2. Verdenskrig var blevet bygget krigsskibe. Nu fortalte en mindeplade om den stolte fortid, hvor skibene, der var bygget her, havde været med i den heltemodige kamp, for at vinde 2. Verdenskrig. Der var ligeledes en beskrivelse af, hvorledes det lokale bystyre, og lokalbefolkningen havde ydet en stor indsats for at opbygge denne park. Vi fortsatte ud til spidsen af halvøen. Her havde der for mere end 100 år siden været et anlæg med olietanke, og grundlæggeren af dette, havde bygget en flot ville herude på spidsen, dog var kun grundmurene fra denne villa tilbage. Men alt var lavet meget fint, og da vi gik tilbage, var det tydeligt, at det var et populært sted. Folk var kommet hjem, og nu var det hundeluftetid, så det myldrede i parken af hunde. Flere steder stod der standerne med sorte hundeposer. Mødrene luftede også deres småbørn i området, så der var mange, der havde stor glæde af parken. Det var måske en ide til at få mere gang i Østerlundparken i Nordborg.
Først på aftenen gik vi op for at spise middag. Vi havde tidligere på dagen set en meget lækker sushicafe, men den var ved at lukke. Men en italiensk cafe var åbnet, og her kunne vi få en pizza. Vi bemærkede, at flere selv havde deres vin med. Ved nabobordet havde de en flaske hvidvin med, de fik både serveret hvidvinsglas og vinkøler til deres medbragte vin. Det var da en flot service, for man kunne også købe vin på cafeen. Både på New Zealand og her i Australien, serverer de altid en flaske kold vand, når de kommer med spisekortet, altid gratis.
Da vi var mætte, gik det ned ad de stejle gader, medens frøene kvækkede i haverne, og fortovene var overdrysset med de fine hvide frangipaneblomster. Hjemme ved vores lille dam, lød det som om der sad en meget stor frø i dammen, men vi kunne selvfølgelig ikke se den.