Opera og sejltur.
Fredag d. 16.3.2018.
Det var lidt skyet fra morgenen, men dejligt lunt, så vi drog ind til centrum i sandaler og med kortærmede bluser. Vi stod af ved Circular Quay, og gik om til botanisk have.
Det var en meget flot have, der ligger på en skråning ned til vandet. Kort efter at vi var kommet ind, fik vi øje på en stor flok hvide Kaka papegøjer, der gik på en stor græsplæne og fandt noget mad.
Af og til fløj de en runde med meget høje og hæse lyde, og satte sig i træerne. Haven har mange fine ting, bl.a. en fin bregnehave, og et stort område med sukkulenter og kaktus.
Fra haven gik vi med en sti langs med vandet om til Operaen. Den er virkelig helt fantastisk. Hver gang vi sejler med vores lille færge til og fra Cirkular Quay, passerer vi lige forbi Operaen. Efterhånden har vi set den i mange skiftende belysninger, fra flot skinnende i morgensol til tusmørket, hvor den næsten får farve som mælkechokolade.
Vi gik en tur rundt om Operaen, og fik en rejemad i Cafe Operakøkkenet. Vi skulle passe meget på, at mågerne ikke snuppede maden, de sad på vagt ved kanten af restauranten, og var der straks, når nogen forlod deres bord. Da vores mad blev serveret, var Grethe lige på toilettet, men straks kom serveringspersonalet med en skærm til at sætte over, for Niels kunne ikke alene klare to tallerkner i krigen mod mågerne. Lidt senere så vi en ung kinesisk pige, der også havde fået en rejemad. Men hun blev lidt for optaget af sin telefon, og i løbet af få sekunder havde en flok måger ribbet hendes mad for rejer, og der var mange rejer. Så moralen til de unge mennesker må være: Læg dog nu de telefoner væk, og koncentrere jer om den virkelighed, der er her nu. Verden består, selv om man ikke har set på den lyseblå skærm i 30 sekunder.
Vi havde booket en rundvisning i Operaen, og vi meldte os under guiden Silvias fane. Med hende gik det op og ned, rundt og ud og ind og af koncertsal og operasal, og med mange fortællinger om byggeriet og huset. På spørgsmål om arkitektens navn, var de to danskere selvfølgelig på hjemmebane. Huset er bygget uden elevatorer, og der er mange trapper, men lige nu er det ved at blive renoveret, så der bl.a. bliver installeret elevatorer, så Silvia bad os komme igen om tre år, når de var færdige med det hele.
Da vi var blevet mætte af Operaen, gik vi gennem byen til Darling Harbour, hvorfra vi havde booket en aftensejllads med middag. Vi var i god tid, så vi fik en drink på en af de utallige restauranter, der lå langs kajen. Det var jo fredag eftermiddag, og efterhånden blev der fyldt op i restauranterne. Det betød, at lydsporet ændrede sig til et niveau, der var helt utroligt højt, snak og musik fløj ud over kajen, så man næsten skulle råbe til hinanden.
Vi fik checket ind på vores aftentur sammen med en stor gruppe kinesere. Heldigvis fik de bordene på nederste dæk, medens vi blev sendt op på det øverste dæk. Her var der stille og fredeligt, og fra vores vinduesbord havde vi en fin udsigt ud over Sydney i den lave aftensol. Champagnen blev hældt op, og skibet gled ud langs kajen, under Sydney Harbour Bridge, og videre forbi Operaen. Niels ved slet ikke, hvor mange billeder han har taget af Operaen, men han får et stød hver gang vi sejler forbi den, så han lige må have endnu et billede mere.
Medens den dejlige middag blev serveret, gik det ud mellem Sydneys mange kyster. I nærheden af lystbådehavnen var der kapsejlads, så vandet var fyldt med sejlbåde, som vores skib hele tiden måtte vige for, motor viger jo for sejl. Men det var også en flot fredag aften til kapsejlads. Midt i det hele kom der pludselig en ubåd op, men den skrækkelige danske ubådskaptajn var forhåbentlig ikke med.
Da den fine aftentur var slut, tog vi en lille hurtigbåd om til Cirkular Quay. Vi nåede lige at købe lidt til næste dags morgenmad, i de små døgnåbne kiosker på kajen, Niels brokker sig stadig over deres priser, men vi kunne jo ikke slæbe rundt på youghurt i botanisk have, Operaen og på aftensejllads.
Så gik det hjemover med den sidste færge til Balmain, og vi kunne lægge benene op, hjemme i den stille, fredelige have, hvor kun fyrværkeriet i Lunapark kortvarigt forstyrrede os. Katten Hardy nød at få vores selskab, den var nemlig ladt alene hjemme.