Farewell Sydney.

Søndag d. 18.3.2018.
Så blev det den sidste feriedag. Vejrudsigten siger blå himmel med sol og 37 grader, så det bliver vist lidt varmt at tage til lufthavnen. Morgenmaden fik vi som sædvanlig i haven, en af de store farverige regnbuepapegøjer kom og underholdt os i træet ved siden af, og flere sad i de andre træer. Senere kom der to og satte sig på rækværket ved terrassen.

Rejsetøjet blev fundet frem og bagagen pakket. Alle kufferter blev vejet og fundet for tunge, men det går nok. Hvorfor vejer og fylder bagagen altid mere på hjemrejsen end på udrejsen? Heldigvis går det ned ad bakke de ca. hundrede meter til færgen. Da vi havde sagt farvel til værten John, fortalte han, at vejrudsigten for idag nu lød på 39 grader.

For sidste gang sejlede vi turen med den lille færge under Sydney Harbour Bridge, forbi Operaen og ind til færgelejet Circular Quay. I løbet af de fire dage her i byen, er vi blevet meget kendte med denne tur. 

Vi tog elevatoren op til togperronen, og kort efter kom toget til lufthavnen. Det er nemt, når der ingen trapper er, selv når vi går ombord på færgen, kan vi køre med vore kufferter.

Vi fik checket ind i Qantas nye elektroniske system. De storsmilende damer, der hjalp passagererne, forsikrede at systemet virkede perfekt. Men så kom Grethes pas forbi med to alt for langt fornavne. Det kunne maskinen ikke klare, og en overekspert måtte tilkaldes. Hun ordnede det på en særlig maskine. Så den elektronik og alle dens smarte løsninger, er ikke altid helt smarte og ufejlbarlige. 

Vi fik lidt frokost, inden der midt på eftermiddagen var boarding på Qantas kæmpestore A 380. Forude ventede 14 timers flyvning.

Da der var serveret aftensmad, og vi havde indhentet den mørke nat, fik vi en god lur, medens flyet fulgte med natten til Dubai, hvor vi landede kl. 01.00. Men i Dubai lander og letter mange fly hele natten fra fjerne steder, så alle  butikker m.m. er åbne hele natten. Vi tilbragte de næste timer i loungen, inden Emiraterne kunne tage os de sidste 7 timer hjem til København. Medens vi sad der, blev der kaldt til bøn, og Imanens bøn lød ud over det hele i de næste minutter. Loungen er ellers skærmet for alle lydene i lufthavnen.