14.2.19. Yangon

14.2.19. Yangon

21. februar 2019 Slået fra Af gretheogniels
Tilbage til Østen,
Vi landede om eftermiddagen i Yangon, hvor her vi blev mødt af guiden, der ventede på os med et skilt med vores navn på. Hurtigt var vi på vej til hotellet. Burmas hovedstad Yangon, der ligger i det frugtbare Ayeyarwaddy Delta, kan bedst beskrives som en charmerende by med en noget trist og forfalden skønhed. De smukke bygninger fra kolonitiden, har ikke har været malet i årtier, og bygningerne er nedslidte og har mosbegroede balkoner og husmure. Dette blandet med en skøn duft fra gadekøkkenerne og de smukke akacietræer, giver byen en dejlig stemning bag facaden. 
Guiden gav os en første orientering, og så fik vi en traditionel burmesisk taske med bykort og andet informationsmateriale sammen med en lungi, som vi skal bruge ved tempelbesøg. Da mørket sænkede sig udenfor vores værelse, kunne vi høre en stor flok beostære i træerne overfor hotellet, som vi ofte har hørt det i vore Indiensdage. Hyggeligt.