15.2.19 Yangon fortsat
Sidst på dagen da solen var ved at gå ned, kørte vi ud til et af Østens vidundere, Shwedagon Pagoden, der er mere end 2500 år gammel og landets mest betydningsfulde tempelkompleks, og et meget besøgt pilgrimssted for buddhister fra hele verden. Dets 98 meter høje gyldne stupa er beklædt med 80 tons guld og ædelsten. Området er et stort kompleks af templer, pagoder og pavilloner, hvor troende munke messer buddhistiske vers, og burmesiske familier er på udflugt i deres fineste klæder og medbragte mad. Vi tog vore sko af, og gik på bare tæer ind for at være en del af hele stemningen. Her hersker en stemning af harmoni og lykke, og det er en storslået oplevelse, at træde ind i dette univers. Det er sjældent af få en oplevelse af disse dimensioner og samtidige ikke møde ret mange vestlige turister. Win tog os med hele vejen rundt om stupaen, og efterhånden som solen gik længere og længere ned, skiftede den store stupa og alle templets gyldne pagoder farve. Det var helt fantastisk at opleve.
Mange mennesker havde blomster med som ofringer. Da solen var gået helt ned, tændte at antal frivillige tusinder af små olielamper, der var sat op hele vejen rundt om stupaen. Det endte med at blive et fantastisk syn. Win var rigtig god til at fortælle om alt, inclusiv de ceremonier, der kommer i løbet af året. Til slut foreslog han, at vi satte os ned og nød stemningen, for det kunne han selv godt lide.
Blandt de turister der besøgte templet denne aften, kom vi selvfølgelig til at sidde ved siden af et ældre dansk ægtepar, da vi rensede vore fødder og atter tog sandalerne på efter besøget. De danskere er jo overalt.
Efter tempelbesøget spekulerede Niels på, hvad det vil koste at få dækket vores messingvejrhane i sommerhuset med bladguld. Som i Shwedagon Pagoden skal han nok starte med at finde nogle velstående sponsorer til denne opgave. Så kunne det være flot med røde rubiner som øjne, nøjagtigt som de Chin thae, der vogter indgangene til templerne. Chin thae er en løvefigur, som man ser overalt i Myanmar.