16.2.19 Mandalay
Oh den vej til Mandalay.
Rudyard Kiplings “Oh, den vej til Mandalay” vil utvivlsomt være i erindringen og været med til at vække drømmen om at besøge dette sagnomspundne land og byen Mandalay. Digtet fra sidst i 1800-tallet handler om en engelsk soldat der drømmer sig tilbage Mandalay og hans burmesiske svundne kærlighed. Mandalay var den sidste kongelige hovedstad i en kort periode fra 1860 til 1885, indtil briternes erobring.
Vi var tidligt oppe nede i Yangon, og klar kl. 5.00, da taxaen kom for at køre os i lufthavnen, og flyet til Mandalay.
Ved checkin i lufthavnen kom en gruppe indere med store golfbags. De mente, at de havde ret til at komme foran alle andre. Med en dame blev så vred over, at de bare gik foran, at hun følte sig kaldet til at skælde ud højt og længe over dem.
Da vi var landet og havde fundet vore kufferter, stod guiden Khin udenfor og ventede. Hun fik os ud til den ventende bil, og gik straks igang med dagens program.
Vi startede med at køre til Amarapura, der i flere perioder var kongelig hovedstad indtil Kong Mindon i 1860 besluttede at gøre Mandalay til hovedstad. Der er ikke meget tilbage af de gamle paladser, men byen emmer af stemning blandt de tusindvis af munke der bor på Mahagandaryon klosteret. Guiden fortalte om livet i klostrene og munkenes betydning i landet, både religiøst og politisk. Det var munkene der stod i spidsen for demonstrationerne og protesterne mod militærregimet i 2007, grundet den økonomiske nød i landet.
I klosteret kom vi lige i tide til at se formiddagens procession, hvor munkene samles efter deres tiggergang rundt i byen og går op ad hovedgaden til spisesalen, hvor de får en tidlig frokost.
Herefter skulle vi først se på metaller, d.v.s. at vi forlod munkene for først at se på et messingværksted, hvor der blev lavet buddhafigurer i messing og i alle størrelser. Herfra gik det videre til det næste metal, det var guld. I et område havde de specialiseret sig i at lave bladguld. De startede med en lille guldbarre på 30 gram, som blev presset og hamret ud til det fineste tynde bladguld. Sidste bearbejdning var en process, hvor guldet blev hamret på med en stor hammer i 30 min.
Efter et middagshvil gik det midt på eftermiddagen til Shwenandaw klosteret, der foruden at være et flot eksempel på et traditionelt burmesisk trækloster også bringer minder tilbage til det gamle Mandalay palads.
Herfra gik det videre til Kuthodaw pagoden med over 700 indgraverede stentavler, der tilsammen udgør buddhisternes “bibel” Tripitaka (kendt som verdens største bog). Der er estimerede beregninger på, at det vil tage en person 450 dage at læse det samlede værk.
Dagen blev afsluttet fra toppen af Mandalay Hill, hvor vi havde en formidabel udsigt over de disede Shan bjerge, Mandalay palads og byen samt Ayeyarwaddy floden.