17.2.19. Mandalay
Mandalay oplevelser.
Efter en god nats søvn og noget morgenmad, var vi klar til at møde guiden Khin og den søde chauffør til endnu en lang dags oplevelser. Dagens program bød på besøg i de gamle kongebyer Amarapura, Sagaing og Ava, der ligger udenfor Mandalay.
Første stop var et sted hvor de lavede håndvævede silkelungi med komplicerede mønstre. Khin fortalte, at hun som regel fik syet hendes lungi og bluser hos en skrædder.
Herfra gik det videre ned til et lille færgeleje, hvor nogle småbåde sejlede folk over floden. På den anden side af floden ventede en hestevogn på os, og nu gik det ad småveje og grusstier imellem marker med ris, majs og andre afgrøder. Kuskens navn var med forbogstaverne KM, Niels mente, at det var det samme som Karen Margrethe.
Det gamle Bagaya kloster fra 1834, der holdes oppe af 267 smukt udskårne teaktræssøjler, er bygget i teaktræ med meget fine udskæringer. Nogle steder er de ved at udskifte nogle af de udskårne paneler, som vind og vejr har tæret på igennem flere hundrede år. Oprindelig har det været guldbelagt, men vind og vejr har efterhånden slidt guldet af på de udvendige flader. En flok børn i 6 års alderen blev undervist i klosteret af nogle munke. Vi så deres skolebøger og hørte lidt om deres skolearbejdet. De sang ABCsangen for os. Det burmesiske skriftsproget ligner mest en hel masse cirkler, så børnene starter med at skriver række efter række af cirkler, for at øve denne form.
Igen gik det videre i hestevogn forbi Nan Myint Tower med tilnavnet “det skæve tårn i Ava” og ned til den lille restaurant Ava Marie nede ved floden. Her fik vi en dejlig frokost med majssuppe, kylling i theblade og sursød kylling. Vi tog et langt hvil her ved den stille flydende flod, inden vi sejlede over på den anden side, hvor bilen ventede på os.
Efter endnu et besøg i et kloster, gjorde vi holdt ved et marked, hvor vi fik købt nogle krydderier, og et par andre ting inden vi tog ud til et nonnekloster. Nonnerne har orange lungi med lyserød bluse og kjortel over. De er kronragede som munkene. Medens vi sad lidt i klostergården, kom pigerne hjem fra deres daglige tiggertur med deres krukke under armen. De var ret smilende og virkede tilpasse i deres rolle som nonne. Klosteret var også ret flot og velholdt. Guiden fortalte, at de havde nogle gode sponsorer.
Turen fortsatte videre til Sagaing, der er hjemsted for mere end 500 stupaer, endnu flere klostre og mere end 6000 munke og nonner. Sagaing er stedet hvortil buddhister valfarter, for at meditere ved bredden af Ayeyarwada floden. Dette overflødighedshorn af pagoder, templer og klostre var flot fra toppen af Sagaing Hill sammen med udsigten over Ayeyarwada floden.
En gruppe små lyserøde nonner i alderen 5 til 12 år var meget interesseret i os, og guiden var god at have, da hun jo kunne tale med dem.
Dagens sidste stop var i Amarapura, hvor vi skulle se solnedgangen på den meget berømte teaktræsbro, U Bein, der er en smuk 1,2 km lang teaktræsbro over Taungthamansøen. Den er bygget for mere end 200 år siden. Her er masser af lokal stemning af fiskere, lokale til fods eller på cykel på vej hjem til landsbyen og munke i safranfarvede klæder med deres madskåle. Vi gik ud over den høje bro, og på den anden side af søen satte vi os med en frisk kokosnød, sammen med hundredvis af andre turister, og så solen langsom glide ned bag horisonten. På hjemvejen over broen begyndte det at blæse op og der kom meget sand i luften.
