20.2.19. Hsipaw
Flodudflugt.
Idag havde vi lavet en aftale om en sejltur op ad floden, så da morgenmaden var klaret og rygsækken pakket, mødtes vi med dagens lokale guide, Mirco. Vores faste guide, Khin, havde vi sendt på fridag. I den kølige, let disede morgen, gik vi ned mod floden Myitnge. På vejen købte vi nogle boller i et lille thehouse, dem kunne vi spise til frokost.
Nede ved floden lå der flere både. De lokale taler meget om, hvor højt flodens vand står op når det er regntid. Det ses også på flodbredden, at vandet har været højt oppe for kort tid siden.
Vi kom ombord i den ca. 12 meter lange smalle båd, og så gik det op ad floden i den kølige, disede morgen. Der var en del strøm. Langs bredderne kunne vi bl.a. se bananpalmer, mangotræer, kæmpebambus og de store baniantræer. Flere gange så vi en fin blå isfugl flyve langs med bredden, og et sted lettede en flok grønne papegøjer, da vi sejlede forbi. Vejret var lidt køligt, men dejligt frisk. Efter ca. en times sejlads lagde vi til og gik op igennem et område med marker med majs, vandmeloner og ananas. Burma eksporterer rigtig mange vandmeloner, majs og køer til Kina. Byen vi bor i ligger på landevejen op til den kinesiske grænse, så der kommer en del lastbiler med varer til Kina.
Da vi havde gået et par kilometer, kom vi til et stort kloster, hvor landsbyen sendte deres drenge til. Så fik de en skolegang, som de ellers ikke ville få.
Guiden var meget vidende om forskellige ting, og fortalte gerne om det. Han arbejdede normalt som elektriker, men i turisttiden arbejdede han som guide. Der er sikkert rift om de personer, der kan tale engelsk.
Da vi kom tilbage til båden, sejlede vi videre op ad floden til et sted, hvor en anden flod løb ud i Myitnge. Flere steder undervejs var der kommet småfloder ud, og der var også flere vandfald undervejs. Dette var vores vendepunkt, og vi gik i land, og fik en kop grøn the til vores medbragte mad ved en lille cafe, der lå højt oppe med en smuk udsigt ud over begge floder.
Vejret var flot og guiden og bådsmændene havde ikke travlt med at komme videre.
Efter en times tid begyndte vi at sejle hjemover. På halvvejen lagde vi til og gik op til en shan landsby med ca. 100 indbyggere. Landsbyen og husene så pæne ud, flere af husene var bygget i teaktræ og ved alle husene lå brændet pænt stablet. De dyrkede en del majs, som blev solgt til Kina. Jernbanen kørte lige forbi landsbyen, og der var et lille kontor, hvor man kunne købe billetter. Man skulle dog hoppe på toget i farten, da det ikke stoppede helt.
Der var også et lille værksted, der lavede liggestole og bænke. Et tempel havde de selvfølgelig også. Der var ingen vej til landsbyen, man kunne kun komme dertil med toget, en båd, til fods eller på knallert ad en smal sti.
Så gik det hjemover det sidste stykke, hvor flere vandbøfler badede i det lave flodvand. Det havde været en meget spændende dag på floden.
Klik på billederne for at forstørre dem.
