21.2.19 Mandalay
Igen på den vej til Mandalay.
Da klokken var 9.00, ringede det på døren og to smilende burmesere stod klar til at slæbe vore kufferter ned til den ventende bil og guiden Khin, der så meget morgenfrisk ud.
I den kølige morgen gik det ud af Hsipaw mod Mandalay via Pyin Ou Lwin. Vi skulle krydse slugten med den berømte jernbro, som vi passerede med tog forleden dag. Til bilerne er der blot ingen bro, så det foregik via en masse hårnålesving ned til kløftens bund, og op igen via mange hårnålesving.
På denne vej kører en masse lastbiler med varer, der skal eksporteres til Kina, så der var meget trafik på den smalle vej. Khin kunne udpege forskellige ting på lastvognene, bl.a. vandmeloner, majs, gummi, sukkerrør og meget andet.
Et sted på nedfarten, hvor hårnålesvingene lå meget tæt, gik der kaos i det med alle disse lastbiler, der skulle have de store herresving, for at komme rundt. Af og til overhalede vores chauffør indenom, når lastbilerne var ved at lave de store sving. På et tidspunkt gik det helt i stå, og vi måtte bakke tilbage rundt om et sving. Da kunne vi se ned på ladet af fire lastbiler, hvor vandbøfler stod tæt pakket, skulder ved skulder bogstavelig talt. Det så ikke særlig dyrevenligt ud, i bagende sol, op ad en bjergside, med evig larm fra bilerne. Vi kom dog snart fri sammen med en række andre personbiler, og kom ned ad bjergsiden. Fra bunden kunne vi se op, hvor vi lige havde kørt. Bjergvejen var tæt garneret med lastbilen, gad vide hvornår de kommer videre, og hvad med de stakkels vandbøfler. Det gik fint op ad den anden side. Der var en fantastisk udsigt og snart var vi oppe, så vi kunne se den gamle togbro ude i det fjerne.
På markerne, som vi passerede var der travlhed med de forskellige afgrøder. Det virker meget frodigt i området.
Ved middagstid nåede vi Pyin Ou Lwin, der er en tidligere “bjergstation” i omkring 1.000 meters højde. Oprindelig var det sommerresidens for den tidligere britiske administration i kolonitiden, når de flygtede fra varmen i Mandalay.
Vi kørte igennem området med de gamle huse fra kolonitiden. En del var flot sat i stand og fungerede nu som hoteller og privatboliger. En del var også i brug som regeringskontorer. De lå på brede trækransede og skyggefulde veje i store haver.
I en gammel rød bindingsværkbygning med træterrasse fra kolonitiden spiste vi frokost ude på terrassen under parasollerne og med udsigt ud over den dejlige have, vejret var dejligt lunt, uden at være for varmt. Vi forstår godt, at de gamle englændere foretrak at tilbringe den varme tid heroppe, som de gjorde andre steder i Asien, hvor de havde deres kolonier.
Vi passerede forbi to kirker, der er en stor kristen menighed her i området. Militæret har også et stort anlæg heroppe, i nogle af de gamle kolonibygninger.
Efter et stykke med en del vejarbejde, for at gøre vejen bredere, kom vi ud på det sidste firesporede stykke ind til Mandalay, og det gik rask afsted her.
