25.2.19 Mt. Popa
777 trin op til ånderne.
 |
| Mt. Popa |
 |
| Peanutsoliekværn |
 |
| Tarung Kalat med de 37 ånder. |
777 trin op til ånderne.
Da morgenmaden var klaret i den dejlige kølige have, stod guiden og chaufføren klar med en bil. Vi skulle ud til Mount Popa, hvor ånderne kan nåes og derfor tilbedes af mange burmesere.
Det var en fin køretur ud mellem de morgendisede marker, hvor bønder gik og pløjede med en træplov spændt efter to hvide okser, alt er tørt, så det støvede en del.
Undervejs gjorde vi holdt ved et sted, hvor vi så alle de måder, som de bruger palmen på. De tapper palmesaften i krukker, som de henter ned hver morgen, ved at kravle de mange meter op til toppen af palmen ad en meget smal bambusstige, der er bundet til palmestammen. Når saften lige er tappet, er den som juice. Derefter gærer saften og bliver som en slags øl, og efterhånden som dagen går, bliver den stærkere og stærkere. De kan også destillere saften til en snaps. Saften kan også koges ind til søde snacks, som f.eks. palmesirupskugler med kokos, tamarind og lignende. Palmestammen bruger de til pæle i deres hytter, møbler og andet. Palmebladene flettes til tag, tasker, måtter, pynteting m.m. Alt på palmen kan bruges.
Vi fik en kop the med lokale snack, det er typisk fermenteret theblade, ristede bønner, sesamfrø, hvidløg og peanuts.
Langs vejen, kort tid før vi nåede templet, sad der en del mennesker, især gamle mennesker. De tiggede langs vejen. Guiden fortalte, at folk smed penge ud af vinduet til dem. Flere havde bygget et lille læsejl af grene, for at beskytte sig mod solen.
Vores mål var et af de mest karakteristisk beliggende templer, Taung Karat, på toppen af Mount Popa. Klippesøjlen, der er beliggende i 1.500 meters højde, er oprindelig en vulkan.
I dag er templet kendt som “hjemsted for 37 betydningsfulde ånder”. Vi gik de 777 trin forbi mange ivrige sælgere og frække aber. Halvvejs oppe måtte vi sætte skoene og fortsætte barfodet, som ved andre templer. Hele vejen op stod der nogle og tiggede om donationer til at holde trappen ren. Nogle af dem fejede lidt på trappetrinene.
Oppe på toppen var der en betagende panoramaudsigt til fjerne pagoder, landsbyer og bjergene. Alle skulle helt til toppen, selv gamle krumbøjede kvinder, der næsten skulle slæbes op ad trapperne. Det var også tydeligt, at alle var i deres fine tøj, børnene var meget pyntede.
Aberne var meget frække. Hvis de sad midt på trappen, gad de ikke flytte sig, når man skulle forbi. Da Niels lige satte en cola ved siden af sig, var han tæt på at miste den til en abe, der sad ved siden af og drak vand. Den ville godt have haft cola i stedet for vand.
Det var tydeligt, at mange af dem, der kom for at ofre til deres ånder, var landsbybeboere. Vi blev hele tiden fotograferet og set meget på. Et sted på vej ned, hvor vi tog et hvil på en bænk, stod en familie på 7 – 8 medlemmer længe og så på os og snakkede om os. Til sidst tog en af mændene mod til sig, og satte sig ved siden af Niels, og resten af familien grinede meget af dette. Vi inviterede dem til alle at sidde ved siden af os, og så blev der taget billeder og grinet meget.
Sidst på dagen kørte ud til en lille havn, hvor en båd ventede på at sejle os ud på Ayeyarwaddy floden for at nyde aftenstemningen, mens dagen gik på hæld og solen blev mere og mere rød, dog forsvandt den i nogle skyer, inden den nåede helt ned. Men lige før den ramte bjergenes kant, kom den frem i en meget rødglødende udgave.