26.2.19. Inle Lake
Inle Lake
 |
| Pindaya caves |
Inle Lake.
Vi var tidligt oppe og ude i haven og spise morgenmad, medens det endnu var mørkt. Da det var ved at blive lyst, opdagede vi, at ca. 15 luftballoner var ved at stige til vejrs lige bag ved hotellet. Fra tagterrassen på hotellet kunne vi se dem glide langsomt ind over pagodeområdet, medens solen også steg op.
Vore kufferter blev lukket og det gik mod den lille lufthavn. Check ind gik hurtigt, vægten var en forstørret udgave af en personvægt, sådan kan det også fungere. Passagererne fik forskelligt farvede klistermærker på blusen, alt efter hvilket fly, de skulle med, så kunne de holde styr på os. Ved sikkerhedscheck gik vi igennem noget der lignede en billedramme, der aldrig gav lyd fra sig, men på den anden side, stod der en mand og en dame. De følte på alle, og så var den sikkerhed klaret. Vandflaske kunne vi bare tage med.
Da vi blev kaldt ud, følte vi, at vi gik ud til flyet over landingsbanen, et fly kom kørende til ankomsthallen, et andet fly lettede tæt på, det hele foregik nærmest om ørene på os. Der blev ikke tøvet ved havelågen, tyve minutter før tid var vi i luften i det lille propelfly, der skulle fragte os til Inglesøen og de næste dages oplevelser.
Transportvognene til kufferter blev skubbet og trukket af mænd i gule veste, en lille traktor til dette var ikke aktuel, da hver vogn holdt fire mand i arbejde. Rullebånd var der ingen af, man tog sin kuffert ved transportvognen, hurtigt og nemt.
Efter 35 minutters flyvetur, landede vi i Heho i Shan staten. Her stod guiden Zarchi og ventede på os sammen med en chauffør. Vi fandt bilen og så gik det mod Nyang Shwe.
Zarchi gav os to hvide bomuldsbluser i traditionel Shan design som gave. Nu er vores garderobe snart fuldendt med alle de gaver, som guiderne har givet os. Vi har fået bluse, lungi, sandaler, taske og kasket, så nu mangler vi vist ikke noget.
Vi kørte gennem et landskab, hvor der dyrkes mange afgrøder, men lige nu er der tørt overalt, og markarbejde venter på den næste regntid. Dog var der noget nysået lysegrønt ris flere steder, og mangotræerne i plantagerne stod i blomst.
Vi ser ret mange teaktræer, både ret unge og meget gamle. Regeringen styrer, hvor mange teaktræer, der må fældes. Men det er fantastisk at se, hvorledes teaktræ bruges i den almindelige hverdag, f.eks. ser vi mange teakhuse og ofte er vinduesrammer og skodder også lavet i teaktræ. De små fiskerbåde på Ayeyarwaddy floden er også lavet i teaktræ, ligesom de gamle træmunkeklostre, som vi har set flere af. Som en af guiderne sagde, så holder teaktræer jo i mange år.
På vejen op til søen lavede vi et stop ved Pindaya-grotterne, hvor der i nogle grotter er mere end 8.000 buddhafigurer lavet i forskellige størrelser og materialer som sten, marmor, beton, teaktræ og alabast. Tempel grotterne har gennem århundrede været et yndet pilgrimsmål og pilgrimme stiller stadig buddhafigurer på deres vej rundt i de labyrintiske gange, så antallet øges hele tiden. Gangene rundt i grotterne var flisebelagte, og der var oplyst overalt, så det var nemt at gå der.
I nærheden af grotterne så vi hvorledes de laver parasoller af papir. Området er kendt for fremstillingen af smukke og traditionelle parasoller af papir, der er lavet af barken fra morbærtræet. Når de lavede papiret, lagde de blomsterkronblade ned i de blødgjorte barkfibre, så der blev dannet fine blomstermotiver. På den videre tur passerede vi det mere end 500 år gamle Shweyanpye Monastery, der er et typisk Shan kloster lavet af træ og traditionelt malet af Shan folket.
Midt på eftermiddagen var vi fremme ved Nyaung Shwe. Vi stoppede ved markedet, hvor vi købte lidt frugt inden det gik ned til en lille kaj, hvor en ca. 16 meter lang, smal longtail båd ventede på os. Kufferterne kom ombord i stævnen, og sammen med guiden sad vi på række midt i båden, medens en mand styrede båden fra agterenden, hvor den lange stang med propellen stak bagud, og sendte kaskader af vand op.
Så gik det ud over søen i ret meget blæsevejr. Skyerne havde samlet sig, og der kom nogle tordenbrag, lige da vi var kommet til hotellet. Det tog næsten en time at sejle ud til hotellet. Heldigvis havde vi nogle paraplyer, som vi kunne sætte op i vindsiden til at tage det meste af skumsprøjtet. Der kom også lidt regn. Hotellet er bygget på pæle på en af de øer, der er dannet i søen ved at mangrovevækster har dannet fast grund.
Da solen var ved at gå ned over de fjerne blå bjerge, gik vi op i det tårn, som er bygget rundt om hotellets vandtank, og så solen gå ned flot og rødglødende. Derefter gik vi en tur over til nogle nærliggende pælehuse, ad en vakkelvorn bro.