5.3.19. Ngapali
Stranddag igen.
Stranddag igen.
Vi var enige om, at dagen idag skulle bruges som dagen før, nemlig med at dase på stranden.
Ved swimmingpoolen ligger der en del legetøj til børnene. Niels havde opdaget, at der også lå en stor drage, som han ikke havde set nogen flyve med, derfor måtte han prøve den, og han fik den straks i luften og den fløj rigtig flot. Senere på dagen forsøgte en ung gut at få den op at flyve, men han havde ikke særlig meget held med det. Straks sprang Niels op fra solvognen, og var hurtigt henne ved ham, og fik vist ham finesserne ved drageflyvning. Så kom dragen igen i luften, og den unge gut så glad ud.
Vejret var dejligt med lidt vind, og selv om temperaturen var ca. 30 grader over middag, var det meget behageligt.