Junglevandring, kanotur og tempelfestival.

Igen idag var vækkeuret sat til, da vi havde aftalt med Deva, at han ville tage os med på junglevandring, kanotur og tempelbesøg, så for at nå alt dette, skulle vi tidligt afsted. Morgenmaden blev hurtigt klare, rygsækken havde vi pakket og gjort klar aftenen før, så snart var vi på vej ned ad trapperne til Devas bil. 

Det var en flot morgen, de små landsbyer lå i solen med deres pynt ved vejen fra festivalen for en uge siden. De gule parasoller og de små offersteder med det gule stof omkring lyste i solen. Og så var der blomster og nye lysegrønne rismarker overalt. Bali er lige ved at slutte deres regntid, så der er grøde i alt, hvad der vil gro. Længe kunne vi se den store vulkan, Argung i det fjerne. 

Efterhånden som vi kom op i bjergene, kom der lidt skyer, men da vi kom op til det sted, hvor vi skulle starte, var der en meget behagelig temperatur. Junglen Batu Kahu er et  naturreservat, og de lokaler beboere i området er inddraget i at hjælpe med beskyttelsen af dyr og planter. Tidligere havde der været en del jagt der, så bestanden af dyr er meget lille. I junglen ligger der flere små landsbyer og et tempel.

Vi fik en ung fyr med som guide, og han startede med at vise hvilke planter, vi ikke skulle røre. Der var en, der lignede en stor brændenælde og brændte på samme måde, men der var også en, der brændte meget mere og det kunne vare en hel uge. Desuden skulle vi holde øje med, om vi fik igler på benene, i så fald skulle han nok fjerne dem. Efter denne hyggelige introduktion, gik det igennem den tætte jungle, ad små trampede stier, medens lydene fra junglens fugle fyldte vores ører. Det er specielt at gå i junglen med den fugtmættede luft, lugten af jungle og fuglesangen, selv om vi ikke kunne se fuglene højt oppe i træerne. En bestemt fugl, der var i familie med en spætte, fulgte os med dens helt særlige lyd. Vores unge guide fortalte om de planter og træer, som vi gik forbi. Flere steder så vi efeulignende planter, der voksede sig kæmpestore rundt om flere hundrede år gamle træer, med det resultat, at de kunne kvæle sådan et gammelt træ. Vi endte i en lysning ved et lille tempel nede ved søen Tamblingan. Søen er et gammel udslukt vulkankrater. Her lå en dobbelt kano klar til os, og vi roede over på den anden side af søen. Der var en del fisk i søen. Her lå også et tempel på den anden side, og vi gik det lille stykke gennem junglen til stedet, hvor vi startede.

Nu var sulten ved at melde sig, og vi kørte lidt op i bjergene, hvor der lå en lille restaurant, med udsigt over søen og junglen, hvor vi fik lidt frokost.

På vej ned mod templet Batu Karu, gjorde vi holdt ved et marked, hvor vi flere gange har købt vaniljestænger. De er steget voldsomt i pris, så der skulle en del forhandling til, inden vi havde fået prisen ned på ca. 12 kr. pr stk. Stadig billig i forhold til prisen i Danmark.

Det store Batu Karu templet er hovedtemplet af ialt 6 templer rundt på Bali, og der er i disse uger en stor festival, der kun holdes hver 25. år. For at få lov til at komme ind, blev vi klædt ud i den lokale klædedragt med sarong, og Deva havde taget tøj med til Niels inklusiv det lille tørklæde, som mændene binder om hovedet. Niels havde selv en hvid skjorte med. De fleste kvinder havde hvid blondebluse og gul sarong på. De hvide og gule farver var altdominerende i templet. Mange fra hele Bali kommer her for at ofre til guderne, og templet har åbent 24 timer i disse uger. Ved indgangen blev vi velsignet med vandstænk i håret, men det var kun de troende, der kunne komme ind til præsten og få hans velsignelse.

Deva havde selv været der for et par uger siden, med hele hans familie. Han var god til at forklare, hvad der foregik og hvorfor. Forskellige musikgrupper spillede på de traditionelle instrumenter i løbet af ugerne, ikke helt nogle melodier, som vi kan nikke genkendende til.