Mod vest til Permuteran.
Morgenmaden blev klaret, og kufferterne blev pakket, og så var vi parate til at køre vestover til Permuteran. Vi havde aftalt med Aleo rundt om hjørnet, at han kørte os derud. Hans fireårige søn ville gerne med på turen, da han gerne ville se nogle aber på vejen, men han faldt dog snart i søvn på forsædet uden sikkerhedssele. Der er ret tæt befolket på vejen fra Lovina til Permuteran, og dermed også en del trafik med knallerter, scootere, biler og lastbiler, det er hovedvejen ud til færgen, der sejler til Java.
Ved middagstid var vi fremme ved hotel Adi Assri, hvor vi også har boet for fem år siden. Det er et ret stort resort, og vi blev indlogeret i en luksushytte nede ved vandet. Det er blevet udbygget, siden vi var her sidst, så vi fik en af de nye hytter. Værelset var ikke helt klart, da vi kom, men vi konstaterede senere, at det var fordi der lige skulle pyntes op med blomster, de skal jo være friske, så det duer ikke, at de er lagt på mange timer før.
Da vi havde indrettet os på værelset, gik vi ned i restauranten og fik frokost. Der er tre store halvtage, hvor der er morgenmadsrestaurant i den ene, frokost- og middagsrestaurant i den anden og bar i den tredje.
Eftermiddagen blev tilbragt på stranden med det sorte vulkanske sand, og da det begyndte at trække sammen med grå skyer oppe omkring bjergtoppene bag ved hotellet, trak vi op i baren, hvor vi fik serveret en god kop the med chokoladekage, medens regnen trommede på taget, så vi næsten ikke kunne høre, hvad vi selv sagde.
Nu er det ved at klare op efter tropeskyllen, og vi sidder på vores lille terrasse i sommertøjet med bare tæer, omgivet af grønne plæner, frodige tropiske planter og et flot frangipanetræ. Med en Sundowner på bordet er livet jo ret godt
