Dykkertur til den lille ø, Menjangan eller Deer Island.
Da vi havde fået vores morgenmad i morgenmadsrestauranten med kig ud over det solbeskinnet hav, pakkede vi en lille rygsæk og gik ned til den lille butik, hvor Niels havde bestilt en sejltur ud til en lille ø med koraler og rigtig mange fiskevenner. Vi endte med at være ialt ti med båden, og vi kom fra Danmark, Canada, Frankrig, og USA.
Båden var en fin glasfiberbåd og den havde to kraftige motoren, så det gik stærkt ud over havet langs Balis smukke kyst med de meget grønne bjerge i baggrunden og vulkanens blå farve i det fjerne.
Ved den lille øde ø, Menjangan, blev dykkerne incl. Niels med hans fotoapparat smidt i vandet, hvorefter båden sejlede ind til en lille anløbsbro. Grethe gik en lang tur gennem junglen, med masser af fuglesang og aber, der raslede i træerne. Det første stykke var der mangrovebevoksning ned mod vandet, men så drejede stien ind i landet, og bevoksningen blev tættere. På tilbagevejen mødte Grethe tre dyr, der gik og græssede, lige da hun kom ud af skoven. De var på størrelse med en kronhjort.
Ved anløbsbroen var der nogle forstbygninger og flere af de herlige Gazebo, der kan sammenlignes med et shelter uden sider. Her sidder Balineserne og ordner verdenssituationen, medens livet flyder forbi.
Efterhånden kom dykkerne ind til broen, og dykkerguiden fandt frokosten frem. Vi spiste den siddende i et af disse Gazebo, medens vi sludrede med nogen af de andre, der var med båden.
Efter en time gik vi ombord igen og sejlede til et nyt sted, hvor dykkerne igen blev smidt i vandet. Båden fortsatte ind til en anden lille anløbsbro, hvor der også gik nogle af disse dyr, flere af dem havde gevir. Et sted ved et lille tempel havde nogen fra en anden båd sat deres vand og madpakker, medens de gik rundt langs stien. Det var dumt gjort, for det kunne et af dyrene lugte. Den fik behændigt åbnet boksene og guffede det hele i sig. Så fortsatte dyret op i skoven, hvor det prøvede at gnubbe skindet på geviret af. Det var åbentbart lige vokset ud.
Dykkerne og deres guide havde ikke fået helt klar besked fra bådsmanden om, at vi andre var sejlet over til en bro, så det endte med, at de kom med en anden båd, da nogle af dem var for trætte til at svømme imod strømmen over til båden.
Niels fik taget en masse flotte billeder af koraler og hans venner, tropefiskene. De helt store fisk så han dog ikke, men det var nogle fine undervandsture.
Da alle igen var samlet på båden, gik det igen ud over havet, der nu viste mere tænder end på udturen, da det var blæst noget op, så det gav en del sprøjt ind over båden. Alle var godt tilfredse med turen og selskabet.
Sidst på eftermiddagen gik vi over på den anden side af vejen og fik lidt vand og en Magnumis til 7.50 kr. Derefter satte vi os ned til vandet og slappede af med den the og kage, som hotellet har sponsoreret til os hver dag, vi er her.
Skumringen blev tilbragt på terrassen med en Sundowner, medens muslimerne i området med en meget sørgmodig lyd blev kaldt til bøn fra en moske, et sted i nærheden. Men vi har jo hinduguden Ganesh stående på terrassen, så vi skal vist ikke til muslimsk bøn.