Sidste dag i Pemuteran.
Vi havde en fredelig morgen, da vi ikke havde noget program idag. Vi startede med at gå hen ad stranden til den ene side, for at hyre en chauffør til i morgen. Hans kone lavede perlesmykker, som hun solgte videre til de handlende i Ubud, hvor der kommer mange turister. Hun blev glad, da vi handlede lidt smykker og træskeer med hende, hun mærker også afmatningen i turiststrømmen.
Da det var klaret, gik vi til den anden side af stranden. Ved bådtursmanden, lå konen i deres Gazebo og ammede deres lille barn. Hun vinkede ad os, at vi bare kunne gå igennem deres hus, og vi fortsatte forbi nogle fiskerhuse og kom ned på stranden igen.
Der var pålandsvind, og det betød, at der var skyllet store mængder affald og grene op på stranden. Det er kommet ud med flodvandsafløb, da der har været en kraftig tropeskylle for et par dage siden. Her er virkelig en opgave for en genbrugsidealist. Hvis Balineserne lærer, at grøfter og floder ikke er en skraldespand, vil der blive nogle flotte strande, også uden for hotelområderne. Ved hotellerne river de hver dag, så der er ikke nogen problemer her. Og tænk hvad al denne plastikaffald kan genanvendes til.
Ved et hotel et stykke ude af stranden, satte vi os ved stranden og fik en frisk juice. Området er lavet til noget Ecoprojekt, med forsøg på at få nye koraler til at vokse ude i havet. Men da Niels dykkede derude, måtte han konstatere, at det ikke rigtig var blevet udviklet i forhold til for fem år siden, da han sidst var der. Tværtimod så det nu ret sølle ud. Samtidig var vandet ret uklart, da regnvandet havde skyllet en masse affald ud.
Sidst på eftermiddagen fik vi vores Afternoon the i baren, inden vi gik en aftentur hen ad stranden forbi det mærkelige glashotel, der ligger lidt længere ude. Det var blevet lavvandet og familierne fra fiskerlandsbyen badede og hyggede sig med børn og hunde i det lave vand mellem fiskerbådene. Vi vendte om, da vi nåede ud til et stort monument med en kriger, der red på et elefantlignende uhyre.
