Ubud og tempelfest.

På denne sidste friske morgen ved havet, fik vi morgenmad i morgensolen og med kig til det stille hav. Bagagen var hurtig klar og blev pakket i bilen, og vores søde chauffør kørte os sikkert ud i morgentrafikken med kurs mod Ubud. Han havde en stor pose dragonfruit med, dem skulle han aflevere ved noget familie i Ubud. Ikke langt fra hotellet sprang både store og små aber på tværs af vejen i morgensolen på evig jagt efter noget spiseligt. Der var en stor parkeringsplads, og det trækker aberne til, fordi det er nemt at finde madrester. 

Turen fortsatte op over bjergene, det var en utrolig flot tur langs dybe kløfter og dyrkede marker med bl.a. hortensia, der bruges til deres daglige ofringer. Store blomstrende julestjernetræer vokser flere steder langs vejen. Dem har vi aldrig set i de små offerkurve, hvor de mest populære blomster er hortensia, tagetes og frangipaneblomsten. Da vi passerede det store blomster- og frugtmarked, gjorde vi holdt for at købe de sidste krydderier, som vi ikke fik med for nogle uger siden.

Da vi nærmede os Ubud, passerede vi flere små landsbyer, hvor der ved hver hus var dekoreret med de lange bambus og kokosstænger, Penjor, der blev sat op ved en festival for godt en måned siden. Et sted gik trafikken næsten i stå, fordi et stort begravelsesoptog skulle passere med musik, udsmykning og meget mere. 

Et andet sted blev vi stoppet i en politirazzia, hvor de kontrollerede kørekort. Niels troede straks, at det var en Coronarazzia, men de bar hverken masker eller handsker, så det blev han hurtigt klar over, at det ikke var.

Chaufføren fandt nemt hotel Tanah Mehra, hvor vi har boet før. Den efterhånden gamle ejer, tandlæge Peter, sad i receptionen og hilste hjertelig på os. Han fortalte, at der skulle være en stor festival med dans, sang og musik i det nærliggende tempel. Vi har altid boet i Peters gamle hus, som han først byggede til sig selv, og det ligger ikke langt fra templet. Derfor tilbød han, at vi kunne sove den første nat i et værelse længere væk fra templet, men vi mener nok, at vi kan sove for deres tempelmusik og sang.

Vi fik os indrettet på værelset, og gik derefter op i restauranten og fik lidt frokost. Hotellet har fået bygget et nyt tårn med galleri, nye værelser og Sky wiev bar. Her var vi oppe og se den flotte udsigt ud over byen og de lysegrønne rismarkerne, inden vi gik tilbage til vores lille hyggelige hus og tilbragte eftermiddagen på terrassen i det nye kurvemøbelsæt med lyden af den brusende flod nedenfor hotellet i ørene. På et tidspunkt kom der en voldsom tropeskylle med lyn og meget høje tordenskrald. Vi måtte flytte møblerne lidt ind på terrassen, da vandet sprøjtede et godt stykke ind. 

Sidst på dagen klædte vi om til den traditionelle balinesiske påklædning med sarong og blondebluse til Grethe og sarong og hvid skjorte til Niels. Han mangler dog det lille tørklæde, som mændene binder om hovedet, og så var vi klar til at gå ned i templet. Alle er klædt i traditionel klædedragt, så vi følte os ikke meget anderledes, selv om alle alligevel kigger meget på os. Men måske er det fordi vi ikke har den store, fine flettede kurv på hovedet, med alle offergaverne. Det er typisk ris, frugt, blomster og røgelsespinde.

• 

• 

Igennem ugerne herude på Bali har vi forsøgt at følge udviklingen af Coronavirussen, både i Danmark og her på Bali. For Danmarks vedkommende har der været megen information, medens det har været sværere at få reel information om udviklingen her på Bali. Flere mener ikke, at der er nogle tilfælde her, men forleden fik vi via Udenrigsministeriet oplyst, at vi skal være meget forsigtige i Indonesien. Samtidig har vi også hørt rygter om aflyste fly, så nu har vi besluttet, at vores ferie her på Bali kun skal vare 4 uger, og ikke 6 uger som oprindeligt planlagt. Vi vil ikke risikere at strande et sted, hvor vi ikke vil være. Derfor har vi fået vores hjemrejsebillet ombooket, således at vi på tirsdag tager hjem til Danmark, men ikke via Singapore, men direkte til Dubai og derfra videre til Hamburg. Så håber vi, at vi ikke møder en lukket grænse til Danmark, selv om alt er lukket ned i Danmark