Ubuddag

Ubuddag

13. marts 2020 Slået fra Af gretheogniels

Vi bor jo på et danskejet sted, så dagens morgenmad bød på mørkt brød og lækre snegle, sammen med masser af frisk frugt og friskpresset juice. Formiddagen tilbragte vi ved poolen, indtil en lille regnbyge sendte os væk.

Midt på eftermiddagen kørte hotellets chauffør os ind til Ubud, hvor vi startede på Monkey Road med en iskaffe på toppen af den lille italienske restaurant BlackBeach, hvor der er en fin udsigt ud over Ubuds tage.

Det var tydeligt, at der ikke var så mange turister i Ubud, som der plejer at være. Coronaen sætter sine spor.

Grill satay.
Når man ikke kan finde på andet, kan man altid tage et madbillede.

Taxachaufføren, der kørte os hjem til hotellet, fik lige en opringning fra hans 19-årige søn, der var på noget skole i Malaysia. Der var problemer med lukning på grund af Corona.

Aftenen sluttede med en kop the på terrassen, medens landsbyen fortsat spillede, sang og festede videre i templet, men dette skulle være den sidste aften med fest.