Farvel Bali og goddag Corona Danmark.
Så ebber vores Baliferie ud, Mette Frederiksen savner os og det går hjemover.
Mads ringede kl. 3.00 i nat vores tid og fortalte os, at nu ville han gerne have os hjem, da Mette Frederiksen havde besluttet at lukke alle grænser. Vores seneste plan var jo først at vende hjem på tirsdag, men vi valgte at adlyde Mettes ordre om at komme hjem hurtigst muligt. Problemet er også, at vi flyver hjem via Hamburg. Hvis Tyskland også lukker deres grænser, kan vi jo ikke vise et tysk pas, og så kommer vi måske til at hænge et sted, hvor vi ikke ønsker at være. Passaten står jo også i Hamburg, og den vil vi faktisk godt have med hjem.
Så midt i nat startede en større arbejdsopgave med at få ombooket vore billetter endnu engang. Rejseforsikringen kunne vi slet ikke komme i kontakt med, de havde nok travlt. Vi prøvede at booke selv, men kom til at hænge med en uafsluttet booking. Nærmeste Emiratkontor ligger i hovedstaden på Java, og de havde weekendlukket. Men Niels havde ved sidste ombooking fået et “privat” tlf.nr. på en indisk “callgirl” Vanessa i Bombay. Heldigvis havde han gemt dette nr. Her prøvede han, og efter megen snak, havde inderpigen i Bombay det hele på plads, og vi var sikret billetter hjem ved midnatstid. Som Niels siger, de indiske piger, de kan bare.
Nu håber vi også, at Tyskland holder weekend, så de ikke lukker grænsen før vi er landet i Hamburg, og har fået fingre i Passaten og sat snuden mod nord. Det danske pas med kongekronen har vi, så vi forventer at blive lukket ind i Danmark til Mette.
Kl. er nu 11.00, og vi har arbejdet på sagen siden kl. 3.30, så det er jo en fuld arbejdsdage indsats med hjemmearbejde på en lørdag, mon ikke Mette er tilfreds. Vi har det godt med, at vi kan tage hjem nu.
Så medens hinduerne fortsat fester, spiller og synger oppe i templet, siger vi i aften farvel til dem, palmerne, solen og varmen.
Da flybilletterne til hjemrejsen i aften var på plads, kunne vi slappe lidt af. Vi gik en tur ned til templet, for at se på de sidste rester af de seneste to dages festligheder. Nogle børn sad og spillede på instrumenterne, og en flok kvinder fik endnu en velsignelse af en præst.
Vores landsbygade. 
Vi fortsatte op gennem landsbyens gade til der kom en lille bro over floden. Der ligger utrolige mængder plastikaffald ned ad siderne til floden neden for skrænterne, og som blot venter på, at et stort regnskyl skal skylle det ud i havet. Vi fortsatte ad en lille sti op mellem de grønne rismarker. Risstråene er ved at være store, og et sted i det fjerne kunne vi se en mark, der så helt gul ud. Så det varer ikke længe, inden der skal høstes.
Hjemme på vores terrasse kunne vi slappe af, og en dame fra hotellet kom med de sidste offergaver, hun ønskede os en god rejse hjem, og mon ikke også guderne, som fik offergaverne, gjorde det?
Hotellets bil var kl. 18.30 klar til at køre os til lufthavnen.