![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/blogger-image-352929319.jpg\")
<\/a><\/div>\nVi var tidligt oppe, da vi havde en lang dags k\u00f8rsel p\u00e5 ca. 300 km. inden vi kunne v\u00e6re i Karaikudi. Vi k\u00f8rte i en r\u00f8d Indico med Muni som chauff\u00f8r. F\u00f8rste stykke var ad snoede bjergveje gennem themarkerne med flotte udsigter, og fjerne landsbyer, som man kun kan n\u00e5 til p\u00e5 g\u00e5ben, og senere k\u00f8rte vi gennem kardemommemarkerne. Vi passerede gr\u00e6nsen mellem Kerala og Tamil Nadu i et pas h\u00f8jt oppe, hvor kolde, lavth\u00e6ngende skyer kom drivende ind. Det sidste stykke ned gik ad 17 h\u00e5rn\u00e5lesving 700 meter ned ad en stejl klippeside, og s\u00e5 var vi nede i varmen p\u00e5 lavlandet og themarkerne var skiftet ud med rismarker.
Det gik gennem flere sm\u00e5byer mod Madurai, men kort f\u00f8r vi n\u00e5ede dertil, kom der pludselig en cyklist ud foran bilen uden at se hverken til h\u00f8jre eller venstre. Selv om Muni bremsede meget h\u00e5rdt, kunne han ikke undg\u00e5 at ramme hans baghjul, s\u00e5 cyklisten m\u00e5tte en tur i asfalten. Muni fik snakket med ham og der var heldigvis ikke sket ham noget, det viste sig, at han havde drukket. Vi fortsatte, men efter et kvarter, blev vi stoppet af politiet. Det viste sig, at nogen havde set, at der sad et par blegansigter i bilen, og s\u00e5 en mulighed for at f\u00e5 nogle penge ud af det. S\u00e5 Muni m\u00e5tte en tur p\u00e5 politistationen og afgive forklaring. Vi blev sat i venteposition p\u00e5 subinspectors kontor med udsigt gennem nabokontoret til tremmed\u00f8ren ind til f\u00e6ngselscellen. Den s\u00e5 ikke s\u00e6rlig hyggelig ud. Udenfor d\u00f8ren stod der 15 konfiskerede motorcykler, hvor ejerne ikke havde betalt deres afgifter. De var flinke nok p\u00e5 stationen, men papirarbejdet tog tid, s\u00e5 det endte med, at der gik halvanden time, f\u00f8r Muni havde betalt en b\u00f8de p\u00e5 500 rupies (50 kr.) og vi var p\u00e5 landevejen igen.
Det gik rask videre, og efter Madurai kom der et langt stykke med firesporet motorvej eller noget der skal ligne det. For folk krydser frimodigt over motorvejen til fods, og cyklister bruger ogs\u00e5 gladeligt vejen.
P\u00e5 det sidste stykke vej til Karaikudi gik der mange, barfodede orangekl\u00e6dte mennesker i vejsiden, de var p\u00e5 pilgrimstur og skulle g\u00e5 ca 200 km. til en Gud, der st\u00e5r nede i n\u00e6rheden af Kodaikanal.
I Indien tager det noget l\u00e6ngere tid at k\u00f8re 300 km, s\u00e5 ved 17-tiden var vi fremme ved Hotel Bangali, hvor vi blev vel modtaget med en kold freschlime og lidt hyggesnak med v\u00e6rtinden. Vijay og Aruna i Madras havde bestilt bryllupssuiten til os, s\u00e5 der blev vi installeret, og da m\u00f8rket havde s\u00e6nket sig, fik vi en herlig middag i deres flotte spisesal. Vi fik pumkinsuppe, rejer med champignon og friturestegte broccoli, tandoristegte vagtler med ris, b\u00f8nner og dahl, og til dessert citronfromage.<\/p>\n