Det var en frisk og k\u00f8lig morgen, da vi pakkede vore kufferter og k\u00f8rte op mod Bamboo Bank Farm, oppe i Mudumalai vildtreservat.
Der var en del trafik et stykke mod syd, men da vi kom fri af sm\u00e5byerne gik turen gennem et landskab med papayaplantager, kokosn\u00f8ddeplantager og stubmarker fra den ris, som netop var blevet h\u00f8stet.
I Bandapur naturreservat stoppede vi og s\u00e5 lidt p\u00e5 deres elefanter, Niels m\u00f8dte ogs\u00e5 et vildsvin, og der var ogs\u00e5 en del plettede r\u00e5dyr. Aberne var selvf\u00f8lgelig overalt.
Da vi kom op i Mudumulai s\u00e5 vi flere af de sorthovedede aber. Vi passerede gennem en landsby, hvor der i udkanten af byen var en bro, og lige efter var den lille vej op til Bamboo Bank Farm. Vejen var ret hullet, der var vist ikke repareret ret meget p\u00e5 den, siden vi sidst var her for 18 \u00e5r siden. Bamboo Bank Farm s\u00e5 ogs\u00e5 noget fors\u00f8mt ud, men v\u00e6relset var p\u00e6nt og rent. Vi spiste frokost ved det lange cementbord. Tjeneren fortalte, at de havde 2 store og 3 sm\u00e5 k\u00f8er og 3 heste og et \u00e6sel. Gad vide, hvad de lever af nu, tidligere havde de mange flere dyr.
Da vi havde spist, kom vi ind og s\u00e5 den gamle storvildtj\u00e6gers jagttrof\u00e6er, der hang en tiger p\u00e5 v\u00e6ggen sammen med et tigerhoved, et bisonhoved, et vildsvinehoved, et leopardskin og fire elefantf\u00f8dder, stod p\u00e5 gulvet. Nede ved spisebordet l\u00e5 der tre gamle knogler fra elefantben.
Herefter kom vi ind og hilste p\u00e5 den gamle ejer, Siasp T. Kothavala, Han sad n\u00e6sten groet til i et kontor med gamle b\u00f8ger, blade, m\u00f8bler, billeder og meget andet. Han fortalte, at hans kone, Zerena, d\u00f8de i 2007, og det var ogs\u00e5 tydeligt, at det var meget l\u00e6nge siden, at en kvinde havde v\u00e6ret forbi det kontor. De startede stedet i 1974 og var pionerer p\u00e5 det at tage turister ud i junglen. Datteren Shahanaz og s\u00f8nnen Zerasp stod nu for stedet. Siasp, der nu er 84 \u00e5r, oplyste, at den bedste tid i Indien var f\u00f8r august 1947, hvor britterne forlod landet og Indien blev selvst\u00e6ndig. Ivrigt mente han, at Anders Brevik i Norge skulle h\u00e6nges.
Eftermiddagen tilbragte vi ved poolen, hvor de eksotiske fugle fl\u00f8j rundt, medens Niels fortvivlet fors\u00f8gte at f\u00e5 nogle billeder af dem. Ved vores lille hytte sprang en stor flok af de sortmaskede aber rundt i de h\u00f8je tr\u00e6er.
Ved 20-tiden gik vi ned og fik noget aftensmad. Gopalan sad og kiggede efter elefanter, da nogen havde fortalt, at de ofte kom forbi nedenfor farmen.
Vi gik tidligt i seng, da en jeep ventede p\u00e5 os n\u00e6ste morgen kl. 06.00.<\/p>\n