\n\n\n\n\n

Det gamle banyantr\u00e6 i centeret af Auroville.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n

<\/p>\n

\ufeff <\/p>\n\n\n\n\n

Matrimandir.<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\ufeff <\/p><\/div>\n

<\/div>\n

Tirsdag d. 1.2.2011.<\/b><\/span><\/div>\n
23. dag af turen til Indien.<\/b><\/span><\/div>\n
Dagen handler om Auroville og et andet samfund.<\/span><\/div>\n
Dagens indl\u00e6g skrives med udsigt til kokospalmer,der vifter i vinden, strandvejen der l\u00f8ber mod nord, og Bengalens b\u00f8lger, der sl\u00e5r ind p\u00e5 kysten.<\/span><\/div>\n
Vores faste rickshawchauff\u00f8r k\u00f8rte os ud til Aurowille, hvor der var sket meget siden vi har v\u00e6ret her sidst. Vi blev sat af p\u00e5 en stor fin parkeringsplads, og vi var k\u00f8rt ad fine asfalterede veje. V\u00e6k var de r\u00f8de hullede og sandede veje, som vi huskede for 25 \u00e5r siden. <\/span><\/div>\n
Der var lavet et stort Visitorcenter, hvor vi startede med at se en lille film om Auroville. <\/span><\/div>\n
Den franske dame, Mother, der sammen med Sri Aurobindo startede asrammen i Pondicherry, fik ideen til Auroville. Hun beskrev det med: <\/span><\/span>\u201dA dream. There should be somewhere on earth a place which no nation could claim as its own, where all human beings of goodwill who have a sincere aspiration could live friendly as citizens of the world and obey one single authority, \u2026.\u201d<\/span><\/i><\/span> og s\u00e5 f\u00f8lger en lang beskrivelse af hvorledes det b\u00f8r v\u00e6re i Auroville. Jorden blev doneret af 124 lande, og det var blot et stykke bart og ufrugtbart land, men det er gennem \u00e5rene blevet tilplantet, s\u00e5 der nu er en stor dejlig jungle og landbrugsomr\u00e5der ind imellem.<\/span><\/span><\/div>\n
D. 28 februar 1968 var repr\u00e6sentanter fra 124 lande og 23 indiske stater samlet til indvielse af Auroville. Det skete ved at alle disse repr\u00e6sentanter placerede en h\u00e5ndful jord i en lotusformet beholder, hvor Mothers beskrivelse af Auroville var lagt nederst.<\/span><\/div>\n
Idag er Auroville et velfungerende samfund midt i det sydindiske traditionelle samfund. 2\/3 af indbyggerne er udl\u00e6ndinge, og der er stor fokus p\u00e5 \u00f8kologi, sundhed, uddannelse og udvikling. De omkringliggende oprindelige tamilske landsbyer fors\u00f8ges ogs\u00e5 udviklet i sammenh\u00e6ng med de ting, der arbejdes med i Auroville. Koncentrationen af kreativitet er h\u00f8j, og der fremstilles mange smukke og kreative ting i Auroville.<\/span><\/div>\n
Centrum af Auroville er Matrimandir, der er Aurovilles spirituelle center. Vi har gennem de seneste 25 \u00e5r har set det blive til fra nogle betons\u00f8jler til i dag, hvor det st\u00e5r som en k\u00e6mpestor gylden golfbold. \u00d8verst oppe er en lille \u00e5bning hvor solens og m\u00e5nens lys kan passere igennem til centrum af kuglen hvor de rammer verdens st\u00f8rste krystal p\u00e5 70 cm i diameter. Rummet er lavet til meditation og fordybelse.<\/span><\/div>\n
T\u00e6t ved Matrimandir st\u00e5r et stort banyantr\u00e6, som har st\u00e5et der l\u00e6nge f\u00f8r ideen om Auroville opstod. Omr\u00e5det omkring tr\u00e6et var lavet meget flot, s\u00e5ledes at man rigtig kunne se, hvorledes tr\u00e6ets luftr\u00f8dder vokser ned fra grenene og f\u00e5r jordforbindelse og danner nye store tr\u00e6stammer. Dette tr\u00e6 er Indiens nationaltr\u00e6.<\/span><\/div>\n
Omkring Visitorcentret er der kavet nogle meget l\u00e6kre butikker, der s\u00e6lger varer lavet i Auroville. Det er t\u00f8j, keramik, papir, smykker, lys, duftolier, r\u00f8gelsespinge og meget andet, som dem, der bor omkring Auroville er med til at fremstille.<\/span><\/div>\n
<\/div>\n
$\"Posted$ <\/a><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det gamle banyantr\u00e6 i centeret af Auroville. \ufeff Matrimandir. \ufeff Tirsdag d. 1.2.2011. 23. dag af turen til Indien. Dagen…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1207,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[1,14],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/02\/pbp.gif","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paSmXB-iO","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1166"}],"collection":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1166"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1166\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1326,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1166\/revisions\/1326"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1166"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1166"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1166"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}