\nJeg b\u00e6rer med smil min byrde. <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/div>\n<\/div>\n Mandag d. 24.1.2011.<\/b><\/span><\/div>\n15. dag af turen til Indien.<\/b><\/span><\/div>\nDagen handler om chettinarfolket og deres egn.<\/span><\/div>\nDet var en k\u00f8lig morgen med ca. 22 grader. Vi startede ud ad Madurai igennem den megen morgenmyldertrafik. Selv om vores driver overs\u00e5 et lyssignal, der sad ovre i et hj\u00f8rne, og vi var t\u00e6t p\u00e5 at k\u00f8re sammen med en motorcykel, er der ingen r\u00e5ber eller sk\u00e6lder ud.<\/span><\/div>\nVed 12-tiden var vi i Karaikudi i Chettinad distriktet, hvor vi fandt hotel Bangala, hvor vi havde reserveret v\u00e6relse via Aruna og Vijay i Madras, og det viste sig at v\u00e6re et superl\u00e6kkert sted, hvor vi fik et v\u00e6relset, med en fin himmelseng med spejle i. <\/span><\/div>\nDagens frokost gav en forsmag p\u00e5 den l\u00e6kre mad, som vi skulle have p\u00e5 dette sted de n\u00e6ste par dage. Frokosten blev p\u00e5 typisk sydindisk vis serveret p\u00e5 et bananblad, med mange sm\u00e5 retter, som tjenerne hele tiden kom og \u00f8ste op p\u00e5 bananbladet. Vi sluttede med Halva af guler\u00f8dder og is. Bordd\u00e6kning og hele indretningen var meget smagfuld med nogle sp\u00e6ndende r\u00f8de \/ orange \/ gule farver.<\/span><\/div>\nS\u00e5 var det tid til en tur rundt til de gamle Chettinarhuse. Chettinarfolket har i mange \u00e5r v\u00e6ret gode til handel med krydderier, perler og andet. De rejste over hele verden og bragte mange ting med tilbage til deres hjem. De byggede nogle store huset, der var inspireret af det, som de havde set ude i verden, bl.a. med meget italiensk inspiration. Husene er indrettet s\u00e5ledes at man g\u00e5r ind i huset i en gade, og s\u00e5 g\u00e5r man igennem en hel masse rum, for til sidst at komme ud i gaden bagved. <\/span><\/div>\nVi s\u00e5 i alt 3 store huse. Det f\u00f8rste hus tilh\u00f8rte Laksmi Chohalingams mands familie. Det er hende, der ejer hotellet. Der var 50 v\u00e6relser i huset, og det var bygget af Laksmis svigerfar for 80 \u00e5r siden. Der var tre store bryllupssale an suite med alle de mange v\u00e6relser liggende rundt om. Der var utroligt flot dekoreret med malet cobberbeating p\u00e5 loftet, japanske kakler p\u00e5 v\u00e6ggene og italiensk marmor p\u00e5 gulvet. Et sted hang der et stort billede af husets ejer. Det var taget, da han som 60 \u00e5rig gengiftede sig med sin hustru. Det var tradition, at de fra 60 \u00e5r blev gengift hver 10. \u00e5r. Mon det var fordi de blev mere og mere senile, s\u00e5 de var n\u00f8dt til at f\u00e5 det genopfrisket?<\/span><\/div>\nDet n\u00e6ste hus tilh\u00f8rte Menaksi, der er 76 \u00e5r gammel. Hun er faster til Laksmi, og hun g\u00e5r rundt og hygger om g\u00e6sterne p\u00e5 hotellet. Da vi gik igennem hendes hus, sad hun og hyggede sig med nogle familiemedlemmer, men det generede hende ikke, at vi var p\u00e5 sightseeing i hendes hus. I k\u00f8kkenet var tre servants ved at lave mad. <\/span><\/div>\nDet tredje hus, som vi s\u00e5, tilh\u00f8rte Laksmi Chohalingam, det var 150 \u00e5r gammel og var det hus, hvor hun vokset op, det havde v\u00e6ret hendes fars hus. I indgangspartiet var der nogle utrolig flotte tage og lofter af udsk\u00e5ret teak, og ude i den forreste del af huset var der i alt 32 store teaks\u00f8jler. Alt teaktr\u00e6et var hentet i Burma, og alle d\u00f8re og vinduer i huset var ogs\u00e5 lavet i teak, ligesom m\u00f8blerne og alle de store skabe.<\/span><\/div>\nDa vi k\u00f8rte videre gennem nogle mindre landsbyer, s\u00e5 vi mange af disse store chettinaghuse, nogle var nogenlunde holdt, og andre var i kraftig forfald. Menakshi fortalte om aftenen, at der i omr\u00e5det var i alt 25.000 af disse huse, men adskillige af dem gik til, da ejerne ikke l\u00e6ngere holdt dem ved lige. Vi kom ogs\u00e5 forbi et hus som var ejet af et filmselskab, de brugte det til filmoptagelser.<\/span><\/div>\nTuren gik forbi det lokale marked, hvor n\u00e6sten alle slags f\u00f8devarer blev solgt, kyllinger, k\u00f8er og fisk, gr\u00f8nsager og frugter og sm\u00e5forn\u00f8denheder som plastikbeholdere, h\u00e5rklemmer, leget\u00f8j og meget andet. Det var et meget farverigt marked. <\/span><\/div>\nI en lille landsby s\u00e5 vi en fabrik, hvor de lavede en meget speciel form for kakler af sand, farvestof og beton. De skulle ikke br\u00e6ndes, men blev t\u00f8rret i solen, og i vandbad i sammenlagt 11 dage, s\u00e5 var de klar til at blive solgt.<\/span><\/div>\nEt andet sted var vi inden p\u00e5 et v\u00e6veri, hvor de fremstillede h\u00e5ndv\u00e6vede sarier, sjaler, duge og lign. i nogle meget flotte lidt br\u00e6ndte farver i r\u00f8de, orange, gule og brune toner. Det var de materialer, der var brugt overalt p\u00e5 hotellet til puder, duge, servietter m.m. Der smuttede da ogs\u00e5 et par stykker stof ned i kufferten.<\/span><\/div>\nLandskabet vi k\u00f8rte igennem var meget smukt, meget sydindisk, der var en del sm\u00e5s\u00f8er, da de havde f\u00e5et godt med regn i den seneste monsun.<\/span><\/div>\nOm aftenen blev vi b\u00e6nket ved et af de lange borde i spisesalen, s\u00e5ledes at man kommer til at snakke med nogen af de \u00f8vrige, der er p\u00e5 hotellet. Bordet var d\u00e6kket med et utrolig smukt spisestel.<\/span><\/div>\nTjenerne vrimlede overalt, p\u00e5 et tidspunkt stod der tre i k\u00f8 bag ved Grethe for at \u00f8se de tre forskellige ting op til rejeretten. <\/span><\/div>\nMiddagen startede med en portion creme Ninon, s\u00e5 var der stegte tigerrejer med ris og broccolisalat, tredje ret var tandooristegte vagtler med en kik\u00e6rtecurry, og desserten var en passionsfromage. Vi sluttede med en kop the i de utrolig smukke og charmerende omgivelser. <\/span><\/div>\n<\/div>\n ![\"Posted](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/02\/pbp.gif\") <\/a><\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Vores seng – en himmelseng med spejl i. Frokost 4 tomater for \u00e9n krone ! Jeg b\u00e6rer med smil min…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1207,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[1,14],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/02\/pbp.gif","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paSmXB-iY","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1176"}],"collection":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1176"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1176\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1335,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1176\/revisions\/1335"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1176"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1176"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1176"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}} |
![\"\"](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2011\/01\/IMG_5133.jpg\")
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n