\n| Niels fik meget bifald for hans Scottish dancing. <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n \ufeff <\/p>\n <\/p>\n Da klokken var 23.45 mandag aften, og vi endnu ikke havde v\u00e6ret et d\u00f8gn i Indien, m\u00e5tte vi konstatere, at indtrykkene og oplevelserne allerede havde v\u00e6ret s\u00e5 mange, at der kunne v\u00e6re nok til flere dage. De f\u00f8rste indtryk, n\u00e5r vi g\u00e5r ud p\u00e5 gaden, handler om en meget kaotisk trafik, med evige bilhorn, og motorcykler, rickshaw og biler, der snor sig ind ud ud mellem hinanden, mennesker, der g\u00e5r overalt i vejsiderne, da fortove i Madras fortsat er i ret d\u00e5rlig stand, magre og usle hunde, der strejfer rundt i gaderne, og snavs og affald overalt. Men oksek\u00e6rrer og vandb\u00f8fler ses ikke l\u00e6ngere i gadebilledet. P\u00e5 det f\u00f8rste d\u00f8gn, s\u00e5 vi kun to k\u00f8er, og for 25 \u00e5r siden havde vi slet ikke tal p\u00e5 det antal k\u00f8er, som vi m\u00f8dte, n\u00e5r vi k\u00f8rte hjem fra centrum af byen. Vi kan ogs\u00e5 konstatere, at skoleb\u00f8rn fortsat ses i deres skoleuniform, men det er nyt at se dem snakke i mobiltlf, n\u00f8jagtig som alle andre steder i verden. Det er ogs\u00e5 nyt at se unge, smarte piger p\u00e5 14 \u2013 15 \u00e5r sidde alene p\u00e5 cafeer. Men n\u00e5r man n\u00e5r til slutningen af livet og er d\u00f8d, bliver man stadig b\u00e5ret gennem gaderne p\u00e5 en blomstersmykket b\u00e5re p\u00e5 skuldrene af nogle m\u00e6nd til pladsen, hvor ligb\u00e5lene bliver t\u00e6ndt. En flok m\u00e6nd smider stadig blomster og sl\u00e5r p\u00e5 tromme, medens de danser foran ligf\u00f8lget.<\/div>\n Da vi kom ned forbi receptionen, kunne vi se, at Mads arbejdssted, Cap Gemini, holdt en konference p\u00e5 vores hotel, men vi s\u00e5 ikke noget til Mads, s\u00e5 han deltog nok ikke.<\/div>\n Dagens aktiviteter var bes\u00f8g p\u00e5 25 \u00e5r gamle, kendte steder, bl.a. vores gamle hus, jesuittermunken Pater Peter, der s\u00f8rgede for, at vi fik vores daglige m\u00e6lk og Spencer Plaza, der s\u00f8rgede for en del af vores forn\u00f8denheder<\/div>\n Vi fik kontakt med en rickshaw driver, der for ca. 40 kr. ville k\u00f8re os rundt resten af dagen. Det viste sig at v\u00e6re en god aftale, for han k\u00f8rte meget p\u00e6nt, talte et rimeligt engelsk, og kendte byen godt. Det eneste var, at vi skulle overholde hans aftale om at hente hans s\u00f8n og datter i skolen kl. 16.00.<\/div>\n Da vi ville ind p\u00e5 hotel Taj, blev vi stoppet med krav om et sikkerhedscheck, det er nok et resultat at det terrorangreb, der var p\u00e5 hotel Taj i Bombay for et par \u00e5r siden. <\/div>\n P\u00e5 Sterling Road, off 3. cross Street nr. 12, hvor vi for 25 \u00e5r siden var s\u00e5 glade for at bo i 3 \u00e5r, m\u00e5tte vi konstatere, at der var sket mange ting. Der var kommet asfalt p\u00e5 vor lille vej, og tr\u00e6erne var blevet meget h\u00f8je og brede. Da vi kom ned til huset, kunne vi n\u00e6sten ikke genkende det. Huset s\u00e5 meget misligholdt ud, ydermurene og de r\u00f8de tagsten var sorte af algebegroninger, og de mosquitonet, som vi havde sat op for vinduerne, var i stykker, der hang t\u00f8j til t\u00f8rre overalt ud over altanerne, og haven var misserabel og slet ikke hyggelig. Vores fine gr\u00e6spl\u00e6ne var helt v\u00e6k, der var grus mellem tr\u00e6erne, og noget af haven var blevet cementeret til, s\u00e5 de flotte skiferklinker, som vi havde lagt p\u00e5 terrassen var n\u00e6sten v\u00e6k. Det var slet ikke l\u00e6ngere vores hyggelige, lille, hvide, rene indiske hus, hvor haven var k\u00f8lig og sval hele eftermiddagen, og farmor elskede at sidde ude og se over floden, da hun bes\u00f8gte os i 1985. <\/div>\n S\u00e5 k\u00f8rte vores chauff\u00f8r os ned til Loyola College, i hvis store kostald med ca. 100 k\u00f8er, vi hentede vores daglige m\u00e6lk for 25 \u00e5r siden. Det s\u00e5 stadig meget p\u00e6nt ud inde p\u00e5 Collegegrunden, hvor det myldrede med unge mennesker, nu ogs\u00e5 ret mange piger. Tidligere var det kun drenge, der gik her. Der var ikke meget tilbage af kostalden, og kun nogle f\u00e5 k\u00f8er og kalve og en enkel tyr, der dog stadig bar tydelige spor af, at dens forf\u00e6dre var blevet blandet med danske jerseyk\u00f8er. Det var et projekt, som Pater Peter stod for. Ham havde vi haft en del kontakt med, bl.a. k\u00f8bte han Grethes r\u00f8de gummist\u00f8vler og nogle engelske kogeb\u00f8ger, da vi flyttede hjem. En af kopasserne fortalte, hvilket v\u00e6relsesnr. Pater Peter boede p\u00e5, og vi gik ind p\u00e5 klosteret, hvor en ung mand hjalp os med at finde hans v\u00e6relse. F\u00f8rst hilste han h\u00f8fligt p\u00e5 os, men da han pludselig genkendte os, skiftede hans ansigtsudtryk fuldst\u00e6ndig og han m\u00e5tte hilse endnu engang p\u00e5 os, og nu meget hjertelig. Han ville h\u00f8re, hvordan vi havde det, og hvordan Mads havde det. Han fortalte, at han nu var 76 \u00e5r, og at han ikke l\u00e6ngere arbejde med k\u00f8erne, men nu arbejde med k\u00f8kkenet og en k\u00f8kkenhave. Vi var lige g\u00e5et forbi en fin lille papayaplantage p\u00e5 vej ind til ham, det var ogs\u00e5 hans arbejde. <\/div>\n Herfra fortsatte vi ind til Spencer Plaza, der er helt bygget om, og nu best\u00e5r af adskillige etager med mange sm\u00e5 butikker. Inde i midten har de omkring et torv bygget en mur, der ligner den gamle, halvrunde Spencerbygning. <\/span><\/div>\nOm aftenen var vi inviteret med til den ugentlige danseaften i Scottish Dance Group, som vi var medlem af for 25 \u00e5r siden. Vi blev hentet af en af gruppens medlemmer, Vi skulle danse hos Harish Chada, der bor i Defence Colony i Nandambakkam ude ved lufthavnen. Der var en horribel trafik p\u00e5 vejen derud, s\u00e5 det tog lang tid. Vi blev hilst meget velkommen af aftenens v\u00e6rt, og af Vijay og hans kone Aruna, som ogs\u00e5 havde v\u00e6ret med til Scottish dance for 25 \u00e5r siden. Desuden m\u00f8dte vi Stina Vasu, der er svensk, og som Grethe gik til gymnastik hos for 25 \u00e5r siden. En anden af deltagerne var en tysker, Anneliese Marwah, der havde v\u00e6ret en del af b\u00e5de Overseas Womens club og Scottish dancegruppen. Niels dansede flere danse, bl.a. Trip to Bavary, som han altid har v\u00e6ret meget glad for. Flere roste ham ovenik\u00f8bet for hans danseevner, hvilket han var stolt af efter 25 \u00e5rs frav\u00e6r. Aftenen sluttede med, at Vijay, der havde v\u00e6ret formand de sidste 5 \u00e5r, overdrog formandsv\u00e6rdigheden til aftenens v\u00e6rt, s\u00e5ledes at han b\u00e5de fik et r\u00f8dternet sk\u00e6rf og en skotsk hue, som han bar resten af aftenen. Til slut blev der serveret en buffet med meget l\u00e6kre indiske retter, som var beskrevet i et flot menukort. Der var ingen tvivl om, at Scottish dancegruppen fortsat er et hyggeligt og socialt arrangement, der kan samle en p\u00e6n gruppe interesserede hver mandag aften. Som det skal v\u00e6re en aften i Indien kom der selvf\u00f8lgelig powercut lige f\u00f8r vi skulle til at g\u00e5 hjem.<\/div>\n <\/div>\n .![\"Posted](\"http:\/\/photos1.blogger.com\/pbp.gif\") <\/a><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"\ufeff Riverside anno 2011. \ufeff \ufeff Riverside anno 1985. \ufeff\ufeff Niels og Pater Pete rm\u00f8des igen efter 18 \u00e5r. \ufeff\ufeff…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[1,14],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paSmXB-js","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1206"}],"collection":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1206"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1206\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1298,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1206\/revisions\/1298"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1206"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1206"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1206"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}} |
![\"\"](\"http:\/\/3.bp.blogspot.com\/_MxPJPbD6Ujs\/TSu8yKShN_I\/AAAAAAAABhA\/mg2Y9Z4dkvM\/s1600\/IMG_4186.JPG\")
<\/a><\/td>\n<\/tr>\n