L\u00f8rdag d. 24.2.2018.<\/strong> Ved centeret for Abel Tasman Aquataxa, fik vi parkeret bilen. Sammen med otte andre, blev vi sat op i en b\u00e5d, der stod p\u00e5 en trailer, der var sp\u00e6ndt efter en traktor. B\u00e5dens skipper havde k\u00f8rekort til b\u00e5de traktor og b\u00e5d. Ved den lavbundede bugt Torrent Bay, blev vi sat i land, og vi m\u00e5tte vade et stykke ind. Vi fandt stien til Bark Bay, hvor en anden b\u00e5d ville samle os op sidst p\u00e5 eftermiddagen. <\/p>\n\n\n\n Nu gik turen op langs kysten med nogle flotte udsigter ned over sm\u00e5 bugter og ud over havet. Turen var p\u00e5 7.8 km, og gik et stykke op ad bjergsiden, over Falls River var der en h\u00e6ngebro. Dem har vi efterh\u00e5nden g\u00e5et p\u00e5 nogle gange, de er ret brugte p\u00e5 alle deres vandrestier. Modsat turen l\u00f8rdag, s\u00e5 var der n\u00e6sten ingen fuglesang p\u00e5 disse bjergsider. Der blev gjort et stort arbejde for at genoprette fuglebestanden, ved at pr\u00f8ve at udrydde de dyr, der ikke h\u00f8rte hjemme her oprindeligt.<\/p>\n\n\n\n Undervejs fik vi vores frokost, og allerede f\u00f8rst p\u00e5 eftermiddagen var vi ved Bark Bay. Her n\u00f8d vi et par timer i solen p\u00e5 den gule strand, inden vores b\u00e5d dukkede op, og vi kom ombord. P\u00e5 tilbagevejen skulle vi ind i flere bugter og skifte passagerer. Da vi kom til Marahau, var det ikke til at kende, da det nu var blevet h\u00f8jvande. Traktoren holdt oppe ved vejen nu, og igen blev vi trukket op p\u00e5 traileren, og s\u00e5 \u201csejlede\u201d vi tilbage ad vejen til vores parkeringsplads, nu med den glade skipper som traktorf\u00f8rer. Det var en ret speciel m\u00e5de at blive transporteret p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 var vi klar til n\u00e6ste oplevelse. kl. 19.30 var der open air Opera in the Park i Nelson med New Zealands symfoniorkester og nogle operasangere. Vi havde 1 1\/2 times k\u00f8rsel, men da vi kom ind til byen kom vi i en sneglende k\u00f8, og vi kunne se p\u00e5 klokken, at det blev sv\u00e6rt at v\u00e6re fremme til tiden, og vi havde jo ingen billetter endnu. Men vi var snu, og fandt en anden vej, s\u00e5 20 minutter f\u00f8r det startede, parkerede vi p\u00e5 en stille villavej, hvor vi lynhurtigt kl\u00e6dte om fra vandredress til aftendress, og s\u00e5 skyndte os ned mod parken. Det var en park med mange forskellige sportsbaner, p\u00e5 et kort s\u00e5 vi, at operaen foregik p\u00e5 cricketbanen, men hvor l\u00e5 den? Vi spurgte et lokalt par, der kom forbi, og fulgtes med dem. Heldigvis var der stadig billetter, s\u00e5 vi kom ind og fandt en god plads p\u00e5 en lille skr\u00e5ning. Vore regnjakker og siddeunderlag gjorde det ud for det t\u00e6ppe, som vi ikke lige havde med i bagagen. <\/p>\n\n\n\n P\u00e5 vej ind mod byen havde vi forsynet os med minipizza, muffins, snacks, frugt og vin, s\u00e5 vi ligesom alle de andre operag\u00e6ster kunne nyde lidt godt, medens vi n\u00f8d musikken og sangen. Nogle i n\u00e6rheden af os havde dog medbragt finere opd\u00e6kning end vores regnjakker, da de sad med et bord d\u00e6kket med en lyser\u00f8d dug og i lange nederdele og langt h\u00e5r ned ad ryggen, medens deres sm\u00e5piger i svingende kjoler og langt h\u00e5r, dansede p\u00e5 cricketbanens bl\u00f8de gr\u00e6s. Lige ved siden af os sad en Maorimor med hendes k\u00f8nne halvstore datter p\u00e5 et knaldr\u00f8d t\u00e6ppe. De kl\u00e6dte hinanden flot.<\/p>\n\n\n\n Vi sad fint i solnedgangen, med udsigt til de fjerne bl\u00e5 bjerge, da musikken startede og cikaderne ogs\u00e5 sang med, der var rigtig feststemning blandt de tusindvis af mennesker.<\/p>\n\n\n\n I pausen, da solen var g\u00e5et ned, og det begyndte at blive m\u00f8rkt, meddelte konferencieren at nu passerede den lysende internationale rumstation lige hen over os langt derude i rummet. Den kom flot sejlende forbi lige ved siden af den lysende halvm\u00e5ne, jo det var en perfekt aften til open air opera, hvor store bannere med billeder af de k\u00e6mpestore bregneblade oppe fra junglen, flankerede scenen og lyste i forskellige farver. Medens orkesteret spillede et stykke pomp\u00f8s musik, sluttede aftenen med et forrygende flot fyrv\u00e6rkeri p\u00e5 den klare m\u00f8rke himmel, og vi begav os ud i m\u00f8rket for at finde den stille villavej, hvor vores bil var parkeret, men s\u00e5 var det ogs\u00e5 n\u00e6sten midnat, inden vi var hjemme efter en dag med oplevelser af b\u00e5de flot natur og flot kultur.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" L\u00f8rdag d. 24.2.2018.Vi var tidligt oppe, da vi skulle k\u00f8re op til Marahau, hvor vi havde booket en tur med…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1528,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[3],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/DSC08414.jpg","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paSmXB-oD","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1527"}],"collection":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1527"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1527\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1540,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1527\/revisions\/1540"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1528"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1527"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1527"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/gretheogniels.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1527"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Vi var tidligt oppe, da vi skulle k\u00f8re op til Marahau, hvor vi havde booket en tur med en b\u00e5d, der ville sejle os ud i Abel Tasman nationalpark. Da vi n\u00e6sten var derude, var vejen blokeret p\u00e5 grund af jordskred fra cyklonen, og vi m\u00e5tte k\u00f8re en lille omvej, men heldigvis var vi i god tid, s\u00e5 vi n\u00e5ede det til tiden. <\/p>\n\n\n\n<\/figure>\n\n\n\n
S\u00e5 gik det hen langs stranden, til et sted med en bred flad strand. Det var meget lavvandet, s\u00e5 traktoren k\u00f8rte os langt ud, inden der var vand nok til at b\u00e5den kunne sejle. Vi blev sat i vandet, stadig medens vi sad oppe i b\u00e5den, og s\u00e5 gik det for fuld fart ud over b\u00f8lgerne med den store 250 hestes motor.
Skipper sejlede t\u00e6t forbi nogle klipper, hvor nogle s\u00e6ler holdt til. Vejret var flot med klar bl\u00e5 himmel.<\/p>\n\n\n\n<\/figure>\n\n\n\n
<\/figure>\n\n\n\n
<\/figure>\n\n\n\n
<\/figure>\n\n\n\n
<\/figure>\n\n\n\n
<\/figure><\/li>
<\/figure><\/li><\/ul>\n\n\n\n