Solen var p\u00e5 den bl\u00e5 himmel, da vi kom ud i den lille patio til morgenmad. Bilen var hurtigt pakket og s\u00e5 gik det afsted mod Havana. Der var ikke meget trafik p\u00e5 vejen. En beskrivelse af forholdene ved et hurtigt blik p\u00e5 den lange tresporede motorvej var, at der var tre biler, en hestevogn, tre cyklister, og en fodg\u00e6nger. <\/div>\n
Det gik fint med at finde ind til Casa Jesus y Maria, og Herfra fortsatte vi om for at aflevere bilen, men de var g\u00e5et til frokost, s\u00e5 vi gik ind p\u00e5 Sloopy Joes bar og fik lidt frokost, hvorefter vi blev enige om at k\u00f8re over og se borgen p\u00e5 den anden side af floden, men turen blev ikke s\u00e5 lang, for nede ved strandvejen kom der en lille sort bil, der ikke overholdt sin vigepligt, s\u00e5 han ramte vores h\u00f8jre side, og s\u00e5 stak han af, inden vi n\u00e5ede at tage hans nummer. Vi skulle blive holdende der midt p\u00e5 vejen, indtil politiet havde afsluttet deres unders\u00f8gelser. Det havde vi l\u00e6st, og en anden bilist stoppede straks, og fortalte os det samme. <\/div>\n
<\/div>\n
\n![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/blogger-image-203374631.jpg\")
<\/a><\/div>\n
<\/a><\/div>\nDa Grethe stod alene med den bulede bil str\u00f8mmede hj\u00e6lpen til.<\/p><\/div>\n
<\/div>\n
Knud gik om og afgav rapport p\u00e5 politistationen rundt om hj\u00f8rnet, den l\u00e5 i en gammel borg, hvor Knud fortalte, at han kunne se syv til otte personer, der sad i et rum bag tremmerne. Der kom Knud dog ikke ind og sidde. <\/div>\n
<\/div>\n
\n![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/blogger-image-1190596774.jpg\")
<\/a><\/div>\n
<\/a><\/div>\n<\/div>\n
Imedens var adskillige politibetjente kommet til uheldsstedet. De kom b\u00e5de g\u00e5ende, p\u00e5 motorcykel og i bil, og hver gang en ny betjent kom, blev historien fortalt p\u00e5 ny. Et par vidner afgav ogs\u00e5 forklaring. Det hele foregik p\u00e5 spansk og med f\u00e6gtende arme. En stum mand i rullestol, der ogs\u00e5 havde set uheldet, f\u00e6gtede mest med armene, men han kunne jo heller ikke blande sig i talekoret. En ung betjent kunne tale engelsk og et vidne kunne tale tysk, s\u00e5 de to holdt vi os til. Bilen blev synet, Knud skrev under p\u00e5 hele rapporten, der var p\u00e5 spansk, men betjentene viste ham et sted, hvor der stod, at han var uden skyld i h\u00e6ndelsen, s\u00e5 det troede han p\u00e5, og s\u00e5 kunne vi aflevere bilen hos udlejningsbureaet Rex.<\/div>\n
Ved udlejningsbureauet stod der b\u00e5de et tysk og et fransk hold og ventede p\u00e5 at f\u00e5 deres reserverede udlejningsbil udleveret, de havde ventet siden om morgenen. Da bilen var afleveret og godkendt med politirapport, gik vi ned p\u00e5 g\u00e5gaden Obispo, hvor vi var enige om, at vi tr\u00e6ngte til en opstrammer.<\/div>\n
Vi kunne ikke rigtig finde et h\u00e5rsp\u00e6nde som vi ville k\u00f8be, s\u00e5 Niels spurgte nogle unge piger, der sad udenfor en d\u00f8r. De sprang straks op og inviterede os med op i deres lejlighed. <\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/blogger-image-591946757.jpg\")
<\/a><\/div>\n
<\/a><\/div>\n<\/div>\n
<\/div>\n
Vi gik til anden sal ad en gammel, fin, snoet marmortrappe med et smedejernsgel\u00e6nder, der dog sad ret l\u00f8st. Der var en gammel herskabsejendom fra 1820, som efter revolutionen var blevet opdelt i mange sm\u00e5 lejligheder, og nu husede mennesker i meget st\u00f8rre antal end tidligere. I en lille lejlighed p\u00e5 tre gange tre meter blev vi b\u00e6nket, medens pigen, der havde inviteret os op, ledte efter h\u00e5rsp\u00e6nder. V\u00e6relset fungerede b\u00e5de som sovev\u00e6relse, k\u00f8kken og fjernsynsstue. <\/div>\n
<\/div>\n
\n![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/blogger-image-681867920.jpg\")
<\/a><\/div>\n
<\/a><\/div>\n<\/div>\n
Moderen var der ogs\u00e5, hun sad og s\u00e5 fjernsyn, men var blevet sendt over p\u00e5 sengen og sidde, da vi skulle sidde p\u00e5 de to stole, som v\u00e6relset rummede. Pigens lille datter p\u00e5 ca. et \u00e5r blev imedens passet af en anden pige nede p\u00e5 gaden. Pigen havde dog ikke nogen brugbare h\u00e5rsp\u00e6nder, men s\u00e5 fulgte hun os op ad gaden med datteren p\u00e5 hoften, for at vise os en butik, hvor der m\u00e5ske var nogen, men det lykkedes ikke. Den sidste butik, som vi pr\u00f8vede, var lige lukket. Undervejs spurgte hun, om jeg havde noget s\u00e6be eller h\u00e5rshampoo, men desv\u00e6rre var alt givet v\u00e6k eller brugt. Dette har vi oplevet flere gange, da det ogs\u00e5 er en mangelvare.<\/div>\n
Om aftenen havde vi besluttet at g\u00e5 hen p\u00e5 den restaurant, hvor vi havde v\u00e6ret den anden aften i Havana, da vi lige var ankommet. Det lille 3 mands orkester, var der ogs\u00e5 denne aften. De er musikl\u00e6rere, men om aftenen tjener de godt p\u00e5 at spille, og de spiller og synger rigtig godt.<\/div>\n
Vi var enige om, at sidste aftenm\u00e5ltid p\u00e5 Cuba m\u00e5tte v\u00e6re med Mojito og lobster. Der var ogs\u00e5 nogle g\u00e6ster fra Mexico, som bidrog til stemningen, der steg og steg. De fleste af de ansatte og en god del af g\u00e6sterne, dansede, sang og klappede til den intense, rytmiske musik. Niels var ogs\u00e5 ude at danse med en, som vi g\u00e6ttede p\u00e5 var indehaverens kone. Bedre underholdning kunne vi ikke have \u00f8nsket os p\u00e5 vores sidste aften. <\/div>\n
<\/div>\n