V\u00e6kkeuret ringede kl. 05.00, det var endnu m\u00f8rkt, men vi skulle tidligt op, da dagens program var en lang k\u00f8retur ned mod sydkysten til Camaguey. Morgenmaden var klar kl. 6.00, da det var ved at blive lyst og hanerne i nabolaget begyndte at gale. Alle kufferter var ogs\u00e5 pakket, s\u00e5 bilen var hurtigt klar til afgang. <\/div>\n
De f\u00f8rste 80 km var meget d\u00e5rlig vej og meget hullet, ofte uden asfalt. Vi k\u00f8rte i zig og zak for at undg\u00e5 de v\u00e6rste huller, men vi undgik ikke, at bilen fik nogle knubs i undervognen. Til geng\u00e6ld havde vi hele vejen for os selv, vi m\u00f8dte ikke mere end omkring 5 biler og overhalede een, p\u00e5 ca. 70 km.<\/div>\n
Cubanerne er et vandrende og ventende folk. Mange gik ud ad landevejen, p\u00e5 vej til skole, arbejde eller andet. Andre sad i et af de mange overd\u00e6kkede venteskure, og ventede p\u00e5 at komme med en bil eller en bus eller en af de anh\u00e6ngere, der var h\u00e6gtet efter en lastbil. Der var ofte voldsom tr\u00e6ngsel, for at komme med. Nogle pr\u00f8vede ogs\u00e5 at komme med de private biler, som der ikke var ret mange af. En ung pige og hendes bror kom med os p\u00e5 et tidspunkt.<\/div>\n
![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/11\/blogger-image-353124099.jpg\")
<\/a><\/div>\n