L\u00f8rdag d. 16.3.2013.
Vi v\u00e5gnede til regn, der v\u00e6ltede ned fra en gr\u00e5 himmel, selv om vi havde aftalt med v\u00e6rten, at vi skulle p\u00e5 tur sammen. Men en times tid efter kom der opklaring og vi k\u00f8rte afsted til et marked nede ved den indonesiske gr\u00e6nse. Skyerne hang endnu lavt mellem de fjerne bl\u00e5 bjerge. Der var en del sm\u00e5landbrug langs vejen og ellers jungle, dog uden de meget h\u00f8je tr\u00e6er, som vi havde set i bjergene.
Et sted kom vi forbi et svalehus. Det er et almindelig hus uden vinduer, men med en masse sm\u00e5 huller, som svalerne kan flyve ind ad. S\u00e5 bygger de reder inde i huset, og de lokale kommer og samler rederne sammen, s\u00e5 de kan s\u00e6lge dem til t\u00e5rnh\u00f8je priser til kineserne. De elsker nemlig svaleredesuppe.
Vi gjorde holdt et sted, hvor der langs vejen var en r\u00e6kke boder med mange sp\u00e6ndende gr\u00f8nsager og frugter. Vores v\u00e6rt fortalte om de mange fremmedartede frugter og gr\u00f8nsager, mange af dem havde vi ikke h\u00f8rt om eller set f\u00f8r. F.eks. kunne man k\u00f8be de k\u00f8d\u00e6dende blomster, som vi havde set oppe i junglen i bjergene. De lokale fyldte dem med brune ris og peanuts og kogte dem derefter. De fyldte ogs\u00e5 brune ris i lange bambusr\u00f8r p\u00e5 1\/2 meters l\u00e6ngde og kogte dem.<\/p>\n