Igen p\u00e5 den vej til Mandalay.<\/span><\/div>\n
Da klokken var 9.00, ringede det p\u00e5 d\u00f8ren og to smilende burmesere stod klar til at sl\u00e6be vore kufferter ned til den ventende bil og guiden Khin, der s\u00e5 meget morgenfrisk ud.<\/span><\/div>\n
I den k\u00f8lige morgen gik det ud af Hsipaw mod Mandalay via Pyin Ou Lwin. Vi skulle krydse slugten med den ber\u00f8mte jernbro, som vi passerede med tog forleden dag. Til bilerne er der blot ingen bro, s\u00e5 det foregik via en masse h\u00e5rn\u00e5lesving ned til kl\u00f8ftens bund, og op igen via mange h\u00e5rn\u00e5lesving. <\/span><\/div>\n
P\u00e5 denne vej k\u00f8rer en masse lastbiler med varer, der skal eksporteres til Kina, s\u00e5 der var meget trafik p\u00e5 den smalle vej. Khin kunne udpege forskellige ting p\u00e5 lastvognene, bl.a. vandmeloner, majs, gummi, sukkerr\u00f8r og meget andet. <\/span><\/div>\n
Et sted p\u00e5 nedfarten, hvor h\u00e5rn\u00e5lesvingene l\u00e5 meget t\u00e6t, gik der kaos i det med alle disse lastbiler, der skulle have de store herresving, for at komme rundt. Af og til overhalede vores chauff\u00f8r indenom, n\u00e5r lastbilerne var ved at lave de store sving. P\u00e5 et tidspunkt gik det helt i st\u00e5, og vi m\u00e5tte bakke tilbage rundt om et sving. Da kunne vi se ned p\u00e5 ladet af fire lastbiler, hvor vandb\u00f8fler stod t\u00e6t pakket, skulder ved skulder bogstavelig talt. Det s\u00e5 ikke s\u00e6rlig dyrevenligt ud, i bagende sol, op ad en bjergside, med evig larm fra bilerne. Vi kom dog snart fri sammen med en r\u00e6kke andre personbiler, og kom ned ad bjergsiden. Fra bunden kunne vi se op, hvor vi lige havde k\u00f8rt. Bjergvejen var t\u00e6t garneret med lastbilen, gad vide hvorn\u00e5r de kommer videre, og hvad med de stakkels vandb\u00f8fler. Det gik fint op ad den anden side. Der var en fantastisk udsigt og snart var vi oppe, s\u00e5 vi kunne se den gamle togbro ude i det fjerne.<\/span><\/div>\n
P\u00e5 markerne, som vi passerede var der travlhed med de forskellige afgr\u00f8der. Det virker meget frodigt i omr\u00e5det.<\/span><\/div>\n
Ved middagstid n\u00e5ede vi Pyin Ou Lwin, der er en tidligere “bjergstation” i omkring 1.000 meters h\u00f8jde. Oprindelig var det sommerresidens for den tidligere britiske administration i kolonitiden, n\u00e5r de flygtede fra varmen i Mandalay. <\/span><\/div>\n
Vi k\u00f8rte igennem omr\u00e5det med de gamle huse fra kolonitiden. En del var flot sat i stand og fungerede nu som hoteller og privatboliger. En del var ogs\u00e5 i brug som regeringskontorer. De l\u00e5 p\u00e5 brede tr\u00e6kransede og skyggefulde veje i store haver.<\/span><\/div>\n
I en gammel r\u00f8d bindingsv\u00e6rkbygning med tr\u00e6terrasse fra kolonitiden spiste vi frokost ude p\u00e5 terrassen under parasollerne og med udsigt ud over den dejlige have, vejret var dejligt lunt, uden at v\u00e6re for varmt. Vi forst\u00e5r godt, at de gamle engl\u00e6ndere foretrak at tilbringe den varme tid heroppe, som de gjorde andre steder i Asien, hvor de havde deres kolonier.<\/span><\/div>\n
Vi passerede forbi to kirker, der er en stor kristen menighed her i omr\u00e5det. Milit\u00e6ret har ogs\u00e5 et stort anl\u00e6g heroppe, i nogle af de gamle kolonibygninger.<\/span><\/div>\n
<\/p>\n
Efter et stykke med en del vejarbejde, for at g\u00f8re vejen bredere, kom vi ud p\u00e5 det sidste firesporede stykke ind til Mandalay, og det gik rask afsted her.<\/span><\/div>\n
![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/02\/2FBD12E5-6B20-4E83-A57A-39969CCC2D5E.jpeg\")
<\/a><\/div>\n