Tog til Hsipaw.<\/span><\/div>\n
V\u00e6kkeuret ringede kl. 2.30 da vi skulle m\u00f8des med Khin kl. 3.20 for at k\u00f8re det lille stykke over til baneg\u00e5rden, hvor vi skulle med toget kl. 4.00 til Hsipaw, der ligger i Shan staten. Det var en k\u00f8lig morgen, s\u00e5 folk var pakket godt ind. I receptionen havde de glemt at lave den morgenmadspakke, som vi havde bestilt, og de havde lovet at levere, s\u00e5 vi m\u00e5tte satse p\u00e5, at vi kunne k\u00f8be noget undervejs. Det var ikke noget luksustog, vi sad p\u00e5 den bedste klasse, som hedder “Upperclass”, det var enkle og rustikke vogne, men toget afgik til tiden, s\u00e5 det var jo fint. <\/span><\/div>\n
Det raslede og skrumlede afsted. Det var en sk\u00f8n rejse med det lille lokaltoget, der snegler sig af sted i adstadigt tempo, hvor der virkelig var tid til at f\u00e5 sj\u00e6len med. Det var mest lokale, der benyttede toget. Ved det f\u00f8rste stop p\u00e5 en lille station, forsvandt Khin ud p\u00e5 perronen. Lidt efter var hun tilbage med sm\u00e5 poser med forskelligt mad. Der var ris, stegt tofu med filodej og pakora. Det var meget l\u00e6kkert, og en god erstatning for det hvide toastbr\u00f8d, som hotellet sikkert havde lagt i den madpakke, som de glemte at lave.<\/span><\/div>\n
Efter nogle stop begyndte vi at k\u00f8re op i bjergene. Vi skulle op til 1300 meters h\u00f8jde. Efter togets bjergbestigning fik vi koblet 3 vogne mere p\u00e5 i den gamle hillstation, som engl\u00e6nderne brugte meget i kolonitiden. Turen fortsatte gennem frodige sm\u00e5marker med mange gr\u00f8nsager og sm\u00e5 landsbyer, der ofte var garneret af en gylden pagode.<\/span><\/div>\n
Efter nogle timers k\u00f8rsel var vi ved den ber\u00f8mte Gokteik bro over den 300 m dybe kl\u00f8ft i Shan bjergene i Shan staten. Det er en nittet jernkonstruktion, der minder om Eiffelt\u00e5rnet, og den er bygget i 1901, og var dengang den n\u00e6st h\u00f8jeste jernbanebro i verden. Turen ned til broen gik ad h\u00e5rn\u00e5lesving, og lige f\u00f8r broen stoppede toget, s\u00e5 passagererne kunne stige ud og fotografere den. T\u00e6nk hvis toget over Lilleb\u00e6lt eller Storeb\u00e6lt ogs\u00e5 stoppede, s\u00e5 der var pause til at fotografere. Snart l\u00f8d togfl\u00f8jten, og der var afgang ud over broen i meget langsomt tempo, medens turisterne p\u00e5 Upperclass fotograferede og fotograferede. Togfl\u00f8jten l\u00f8d altid ved afgang, og n\u00e5r vi passerede en overk\u00f8rsel. Skinnerne l\u00e5 ikke helt j\u00e6vnt, og af og til vred og vendte togvognene sig, og vuggede fra side til side, s\u00e5 man kunne blive helt s\u00f8syg af at se op igennem den n\u00e6ste togvogn.<\/span><\/div>\n
Efter 11 timers togtur vaklede vi ud p\u00e5 perronen i Hsipaw, lettere s\u00f8syge af togets gyngende fremf\u00e6rd. Her blev bagagen sat p\u00e5 taget af en “grisetansportbil” med s\u00e6der langs siden af ladet, og vi blev k\u00f8rt ned til Mr. Charles Hotel. Mr. Charles, der grundlagde hotellet, hedder s\u00e5dan, fordi han som barn gik i en engelsk missionsskole. L\u00e6reren kunne ikke udtale og huske de burmesiske navne, derfor gav han b\u00f8rnene engelske navne. En kom f,S, til at hedde Livingstone.<\/span><\/div>\n
![](\"https:\/\/4.bp.blogspot.com\/-BS_4f8rF9nw\/XHFeNeWY04I\/AAAAAAAAGws\/T5Yx32ipO_k4MtN6iFl04PaoZ5ZnsyzIQCLcBGAs\/s1600\/2AD90573-EB9A-4160-8748-38015471A8ED.jpeg\")
<\/a><\/div>\n