Vi var tidligt oppe i den k\u00f8lige morgen (ca. 26 grader) da vi skulle n\u00e5 b\u00e5den til Bali. Straks efter morgenmaden blev vore kufferter lukket, og en ladbil kom og hentede os. S\u00e5 skrumlede vi afsted p\u00e5 de hullede vejen. F\u00f8rst skulle vi hente et par nede ved den gule bro, og s\u00e5 gik det ad junglevejen p\u00e5 tv\u00e6rs af \u00f8en, s\u00e5 vi fik n\u00e6sten set hele \u00f8en en sidste gang, inden vi blev sat af ved b\u00e5dkontoret og fik checket vore billetter.
Vi ventede lidt, inden vi og vore kufferter igen blev sat bag i ladbilen, og k\u00f8rt lidt l\u00e6ngere op ad kysten. Her l\u00e5 den hurtigb\u00e5d, som vi skulle med, og vore kufferter blev b\u00e5ret ombord p\u00e5 hovedet af nogle m\u00e6nd. Denne gang skulle vi g\u00e5 ombord i st\u00e6vnen af b\u00e5den, s\u00e5 vi klatrede op ad en stige, og gik p\u00e5 den smalle r\u00e6ling langs styrhuset, medens vi klamrede os til et gel\u00e6nder. S\u00e5 gik det med den fart, som 1250 hestekr\u00e6fter p\u00e5 agterenden kan lave. Der var store b\u00f8lger, s\u00e5 vi kunne til den ene side se Balis fjerne kyst med den store vulkan, og til den anden side en stor b\u00f8lge, der rejste sig, men b\u00e5den skar igennem det hele med stor fart.<\/span><\/p>\n
<\/span><\/p>\n
<\/p>\n![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/blogger-image-727724931.jpg\")
<\/a><\/div>\n
<\/a><\/div>\nSkyerne samler sig om vulkanen Agung.<\/span><\/div>\n
<\/p>\n![](\"http:\/\/gretheogniels.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/blogger-image-1878028780.jpg\")
<\/a><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
<\/a><\/div>\nFarvel til Lembongan med Mushroombay \u00f8verst th.<\/span><\/div>\n
<\/span><\/div>\n
Da vi kom til stranden ved Sanur, lagde b\u00e5den til ud for en stejl stend\u00e6mning, hvor vi igen m\u00e5tte ud og balancere p\u00e5 den smalle r\u00e6ling, ned at stigen, og derefter op over nogle store knudrede sten. Det var noget af en udfordring. Heldigvis bar nogle m\u00e6nd vore kufferter op over stenene.
Vi fandt en chauff\u00f8r, der ville k\u00f8re os til Ubud, og det gik nordover i en trafik, som vi ude p\u00e5 \u00f8en helt havde glemt, kunne v\u00e6re s\u00e5 voldsom. Chauff\u00f8ren kendte ikke vort hotel, og da han fandt ud af, at vi skulle ca. 5 km nord for Ubud, brokkede han sig voldsomt de sidste km. Da chauff\u00f8ren s\u00e5 parkerede ved receptionen, kom hotelejerens to store rottweilere om til bilen. Han s\u00e5 meget forskr\u00e6kket ud, og sad i bilen l\u00e6nge, f\u00f8r han turde stige ud.
Vi blev af ejeren Peter budt velkommen hjem, og fik at vide, at vi bare kunne g\u00e5 ned til vort hus, “I ved jo, hvor det er” som Peter sagde. Alt stod, som da vi forlod det for et \u00e5r siden, og vi fik hurtigt vore ting p\u00e5 plads, inden vi gik op og fik noget frokost.<\/span><\/div>\n
Vi fandt en chauff\u00f8r, der ville k\u00f8re os til Ubud, og det gik nordover i en trafik, som vi ude p\u00e5 \u00f8en helt havde glemt, kunne v\u00e6re s\u00e5 voldsom. Chauff\u00f8ren kendte ikke vort hotel, og da han fandt ud af, at vi skulle ca. 5 km nord for Ubud, brokkede han sig voldsomt de sidste km. Da chauff\u00f8ren s\u00e5 parkerede ved receptionen, kom hotelejerens to store rottweilere om til bilen. Han s\u00e5 meget forskr\u00e6kket ud, og sad i bilen l\u00e6nge, f\u00f8r han turde stige ud.
Vi blev af ejeren Peter budt velkommen hjem, og fik at vide, at vi bare kunne g\u00e5 ned til vort hus, “I ved jo, hvor det er” som Peter sagde. Alt stod, som da vi forlod det for et \u00e5r siden, og vi fik hurtigt vore ting p\u00e5 plads, inden vi gik op og fik noget frokost.<\/span><\/div>\n