Mandag d. 23.2.14 og Tirsdag d. 24.2.2015 Turen gik forbi sm\u00e5huse med nogle halvtage, hvor en ko, et par sm\u00e5grise eller en ged stod. Rundt om husene var der ogs\u00e5 forskellige frugttr\u00e6er og afgr\u00f8der. Ris er der ikke her ude ved kysten. Vi passerede flere huse, der var ved at blive bygget, s\u00e5 der m\u00e5 v\u00e6re nogle penge i oml\u00f8b her i omr\u00e5det.
Mandag var vi startet p\u00e5 en tur op ad bjerget, men efter kort tid begyndte det at regne og vi vendte om, og heldigvis for det, da det blev til heldagsregn med rigtige tropeskyller, der kom og gik. Derfor var dagen forbeholdt l\u00e6sning og hygge. Da det klarede op sidst p\u00e5 dagen, gik vi ned p\u00e5 stranden forbi de to sm\u00e5floder, der l\u00f8ber ud p\u00e5 hver side af hotellet. Det v\u00e6ltede ud med vand oppe fra bjergene, og de brunlige vandstr\u00f8mme blev taget med str\u00f8mmen sydover som en bred brunlig stribe ude i havet.
Tirsdag var der sol og lette skyer fra morgenen, s\u00e5 efter morgenmaden pakkede vi igen rygs\u00e6kken, og gik igen ad den lille gyde mellem husene op mod bjerget og junglen. Et sted p\u00e5 vejen sad en dame og vendte rundt p\u00e5 en stor bunke frangipaneblomster, der l\u00e5 til t\u00f8rre i solen. Hun fortalte, at hun solgte dem til folk, der brugte dem til ofringer p\u00e5 grund af den dejlige duft. Et andet sted var en ung fyr ved at mure nogle skillev\u00e6gge op ved et hus. Han hilste straks p\u00e5 os og fortalte, at han var ved at lave k\u00f8kkenmurene, og det var hans fars hus, som han hjalp med at lave. Det er utrolig, s\u00e5 venlige folk er, de hilser ofte, og sp\u00f8rger til, hvor vi kommer fra, og vil meget gerne snakke med os.<\/span><\/p>\n
<\/span><\/p>\n<\/a><\/div>\n
Et stykke oppe kom der en regnbyge, og vi stod i l\u00e6 under et udh\u00e6ng ved et hus, sammen med to sm\u00e5 gedekid, der puttede sig ind til husmuren, for ikke at blive v\u00e5de. Deres mor stod bundet og br\u00e6gede p\u00e5 en sten p\u00e5 den anden side af vejen, men hende kunne vi ikke g\u00f8re meget for, hun m\u00e5tte acceptere regnen, indtil den bl\u00e5 himmel var der igen.<\/span><\/p>\n