Fredag d. 20.2.2015. En af de st\u00f8rste enkeltoplevelser var mange hundrede fisk i makrelst\u00f8rrelse, der havde samlet sig i en t\u00e6t klump og sv\u00f8mmede rundt og rundt, det er ofte tegn p\u00e5, at de frygter angreb af en stor fisk, s\u00e5 jeg kiggede rundt, om der var en haj p\u00e5 f\u00e6rde. Men det var der nu ikke, kuglen opl\u00f8stes og i stedet dannede de en t\u00e6t mur ca. en meter foran os, og sv\u00f8mmede kun langsomt frem og tilbage. Det stod p\u00e5 i knap 3 min. f\u00f8r de sv\u00f8mmede v\u00e6k. Lidt senere stoppede min makker pludselig op, og en stor fisk vendte rundt foran ham. I f\u00f8rste omgang s\u00e5 jeg det som den haj, jeg havde i tankerne, men det var en stor barracuda. De siger at hajerne er flinke her, s\u00e5 jeg ville godt have m\u00f8dt en.<\/span><\/div>\n
I dag skulle vi ned til Banyuwedang Bay, hvor vores chauff\u00f8r havde booket en b\u00e5d, en undervandsguide og et par sv\u00f8mmef\u00f8dder. Vi skulle sejle ud til \u00f8en Pulau Menjangan, der har Balis flotteste koralrev. Her kunne Niels f\u00e5 hilst p\u00e5 hans venner, koralfiskene.
Vi kom ombord i en bl\u00e5 og hvid tr\u00e6b\u00e5d, der var overd\u00e6kket. Under det lave loft hang et net, hvor vi kunne l\u00e6gge vore rygs\u00e6kke op, da b\u00f8lgerne af og til slog ind over den lave r\u00e6ling.
Et sted i bugten, hvor vi sejlede forbi, gik der et par r\u00e5dyrlignende dyr nede i strandkanten. Chauff\u00f8ren fortalte senere, at de er ret gode til at sv\u00f8mme, de sv\u00f8mmer sommetider over bugten. Da vi kom ud i \u00e5bent hav i Javabugten, kom der en del vind og b\u00f8lger.
Efter en halv times sejlads var vi ved Pulau Menjangan, hvor Niels og guiden hoppede ned til alle tropefiskene og korallerne. Under overfladen var der et fantastisk sceneri. Tusindvis af farvestr\u00e5lende fisk, i alle st\u00f8rrelser og former. Vi startede f\u00f8rst ved en lodret skr\u00e6nt p\u00e5 ca. 70 m, vi holdt os dog til de f\u00f8rste ca. 5m, men ellers fornemmer man ikke den store dybde, selvom det godt kan give et sug i maven, n\u00e5r man sv\u00f8mmer ud over kanten, men man falder jo heldigvis ikke ned. Der blev taget mange billeder og videoer, s\u00e5 til sidst var memory kortet fyldt op og batteriet brugt op. Fiskene virkede meget tillidsfulde, og holdt sig roligt i en afstand p\u00e5 0,5 til 1 m, men de var nok ogs\u00e5 vant til fredelige turister uden harpun.<\/span><\/p>\n
<\/span><\/p>\n<\/a><\/div>\n